Informationsmøde om mobilitetsprojekter i Erasmus+ for de videregående uddannelser
- https://ufm.dk/aktuelt/arrangementer/2021/informationsmode-om-mobilitetsprojekter-i-erasmus-for-de-videregaende-uddannelser
- Informationsmøde om mobilitetsprojekter i Erasmus+ for de videregående uddannelser
- 2021-04-13T10:00:00+02:00
- 2021-04-13T13:00:00+02:00
- Uddannelses- og Forskningsstyrelsen inviterer internationale koordinatorer og andre interesserede til et online-informationsmøde om rammerne for mobilitetsprojekter under Erasmus+ 2021-2027.
- Tid og sted
- Hvornår 13. april 2021 fra 10:00 til 13:00
- Hvor Online - Zoom
Målgruppe
Informationsmødet er målrettet de danske videregående uddannelsesinstitutioner, som er akkrediteret med et Erasmus Charter for Higher Education, og som forventer at ansøge om midler til mobilitetsprojekter i regi af Erasmus+-programmet i de kommende år.
Informationsmødet henvender sig til koordinatorer og andre, som har en rolle i ansøgningen om Erasmus+-mobilitetsmidler.
Indhold
Informationsmødet - eller "call-mødet" - vil præsentere rammer og retningslinjer for mobilitetsprojekter blandt videregående uddannelsesinstitutioner i programlandene for Erasmus+, Key Action 131.
Særligt vil der være fokus på nyheder i Key Action 131 (det tidligere KA103), herunder en international dimension i aktionen samt muligheden for i højere grad at kombinere fysisk og virtuel mobilitet.
Programguiden for Erasmus+ 2021-2027 er endnu ikke offentliggjort, men forventes offentliggjort ultimo marts, hvorefter den vil være tilgængelig her på hjemmesiden. Styrelsen forventer ansøgningsfrist for KA131-projekter medio maj 2021.
Tilmelding
Følg nedenstående link for at tilmelde dig informationsmødet. Tilmeldingsfristen er overskredet.
- Link til tilmelding
Mødelink og program sendes til de tilmeldte kort før mødet.
Handlinger tilknyttet webside