Gå til indhold

Webinar om akkreditering til Erasmus+ for skole-, voksen- og erhvervsuddannelsessektoren

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen inviterer skole-, voksen- og erhvervsuddannelsessektoren til webinar om akkreditering til Erasmus+ forud for Kommissionens næste frist for akkrediteringsansøgninger (19.10.2021). Webinaret henvender sig til institutioner, der endnu ikke har opnået akkreditering.
  • Tid og sted
  • Hvornår 20. september 2021 fra 15:00 til 17:30
  • Hvor Zoom

Hvad er Erasmus-akkreditering?

Erasmus-akkreditering er et værktøj til organisationer, der ønsker at styrke international udveksling og samarbejde inden for områderne:

  • Almen voksenuddannelse og folkeoplysning
  • Dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse (almen gymnasiale og erhvervsrettede)
  • Erhvervsrettet grund- og efteruddannelse

Fordele ved akkreditering

Akkrediterede Erasmus+-organisationer vil få forenklet adgang til at søge om tilskud til mobilitetsaktiviteter under den igangværende Erasmus+-programperiode (2021-2027). Akkrediteringen er en mulighed, men ikke et krav for at søge om Erasmus+-midler fremadrettet. Hvis en organisation ønsker at indsende en ansøgning på vegne af flere (som konsortium), skal den ansøgende organisation dog være akkrediteret.

Akkreditering henvender sig således til organisationer, som ønsker en tættere tilknytning til Erasmus+-programmet, og som planlægger at søge mobilitetsprojekter kontinuerligt frem mod 2027.  

Webinarets indhold

Webinaret henvender sig til institutioner, der endnu ikke har opnået akkreditering.

På webinaret vil Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fortælle mere om, hvad det vil sige at blive akkrediteret til Erasmus+, hvilke muligheder det giver og hernæst gennemgå ansøgningsskemaet, krav og bedømmelseskriterier, så alle er bedst muligt klædt på til at skrive ansøgningen, når webinaret omme. 

Tilmelding til webinaret d. 20. september 2021

Tilmeldingsfristen er overskredet. Skriv til lifr@ufm.dk, hvis du er sent ude. 

Kommissionens ansøgningsfrist

Dette års deadline for ansøgninger om Erasmus-akkreditering er 19. oktober 2021 klokken 12.00

Kontakt

Lise Frank
Fuldmægtig
Tlf.: 72318873
Email: lifr@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 11. december 2023

Afsendere