Seminar om international mobilitet i erhvervsuddannelserne
- https://ufm.dk/aktuelt/arrangementer/2023/seminar-om-international-mobilitet-i-erhvervsuddannelserne/seminar-om-international-mobilitet-i-erhvervsuddannelserne
- Seminar om international mobilitet i erhvervsuddannelserne
- 2023-11-16T09:00:00+01:00
- 2023-11-17T13:30:00+01:00
- Uddannelses- og Forskningsstyrelsen inviterer til seminar om international mobilitet i erhvervsuddannelserne. Seminaret afholdes d. 16.-17. november 2023 på Comwell Kolding.
- Tid og sted
- Hvornår 16. november 2023 09:00 til 17. november 2023 13:30
-
Hvor
Comwell Kolding
Skovbrynet 1
6000 Kolding
Formål
Langt de fleste danske erhvervsskoler har i dag opnået akkreditering til Erasmus+. Ligeledes sender rigtig mange skoler elever til udlandet gennem OPU-ordningen, og der er nu igen, på den anden side af pandemien, stor interesse for DK-USA-programmet.
Formålet med seminaret om international mobilitet i erhvervsuddannelser er at lade internationale koordinatorer, vejledere, faglærere, ledere og andre med interesse for internationalt uddannelsessamarbejde udveksle erfaringer, inspiration og god praksis. Årets program rummer udover oplæg og diskussioner om Erasmus+, Oplæring i udlandet (OPU) og DK-USA programmet, også præsentation af Udenrigsministeriets Globus Pulje, værdien af deltagelse i internationale Skills-konkurrencer, strategisk forankring af internationalt uddannelsessamarbejde, virksomheders udbytte af at udstationere elever - og meget mere.
Med ønsket om at give mere plads og tid til erfaringsudveksling og kollegial sparring om praktiske opgaver med tilrettelæggelsen af mobilitet, har vi i årets program tilføjet et nyt format, vi kalder ”samtaler”. Under samtalerne vil der være ordstyrere, der kommer med nogle korte indlæg, men ellers vil det være op til deltagerne, hvilke emner der skal snakkes om under den fælles overskrift. I det andet format, vi kalder ”oplæg” , har vi i år også afsat mere tid til spørgsmål og aktiv dialog med oplægsholderne.
Målgruppe
Internationale koordinatorer, OPU-koordinatorer, vejledere, lærere, ledere og andre, der arbejder med mobilitet og internationale projekter inden for erhvervsuddannelse.
Praktisk
Seminaret finder sted fra torsdag den 16. november kl. 09.00 til fredag den
17. november kl. 13.30 på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding.
I forlængelse af seminaret og frokosten fredag, fejres årets vindere af European Innovative Teaching Award (EITA) ved en prisoverrækkelse fra 13.30-14.30, hvor der også er mulighed for at deltage. Blandt vinderne er en erhvervsskole.
Prisen for deltagelse i seminaret er 1.800 kr., som dækker overnatning og forplejning på Comwell Kolding. For deltagere, som ikke ønsker overnatning, er prisen 1.200 kr. Deltagergebyret opkræves efter seminaret og er inklusiv moms. Ved tilmelding skal oplyses EAN nummer.
På seminaret vil der være stande med materialer og mulighed for at få information og vejledning om Erasmus+, Nordplus, eTwinning, Euroguidance, Europass og Oplæring i udlandet (OPU).
Tilmeldingsfrist
Tilmelding af hensyn til værelsesbestilling skal ske senest torsdag d. 26. oktober 2023. Efter den 5. november vil tilmelding være bindende. Vær desuden opmærksom på, at vi har reserveret et begrænset antal værelser.
- Tilmeldingsfristen er overskredet
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside