Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers uddeler fem Steno-stipendier
DFF ’Nyhed fra Styrelsen for Forskning og Innovation’
Støvlag som ur
Langt over halvdelen af Jordens befolkning er påvirket af den asiatiske monsun. Nogle gange sker det med katastrofale følger. For at kunne dokumentere tendenser og med hvilke intervaller, disse katastrofer måske vil forekomme i fremover, må videnskaben kigge tilbage i tiden.
Her kommer det kinesiske støv ind. Der er nemlig aflejret store mængder støv i Kina gennem de sidste flere hundrede tusinde år. Med en metode, der er udviklet i Danmark, vil geologen Jan-Pieter Oswald Carolus Buylaert bruge metoden til at datere de kinesiske støvlag mere end 200.000 år tilbage i tiden – hvilket er fire gange ældre, end hvad der hidtil har været muligt.
Input til klimamodeller
Støvlagene kan bruges som tidsmarkører, som igen kan bruges til at datere de spor, monsunen har efterladt i særligt katastrofale år. Denne klimahistorie kan derefter sammenlignes med klimahistorier fra f.eks. iskerner og havsedimenter og bidrage til at forbedre klimamodellerne.
Handlinger tilknyttet webside