Gå til indhold

100 millioner kroner til humanistisk forskning

28. juni 2012
Hvordan tales der dansk uden for Danmarks grænser? Og hvilke etiske problemer rejser brugen af løgnedetektorer og medicinsk forbedring af hukommelsen hos vidner og sigtede i straffesager? Nye bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation sætter vigtige forskningsprojekter i gang.

Nyhed fra Styrelsen for Forskning og Innovation

Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation har i forbindelse med rådets forårsuddeling bevilget cirka 102 mio. kr. til humanistisk forskning. Midlerne er fordelt på kollektive forskningsprojekter, individuelle postdocstipendier, forskernetværk, videnskabelige konferencer og tidsskrifter. Rådet modtog i alt 265 ansøgninger til et samlet beløb på godt 755 mio. kr.

”Som det fremgår, er der langt flere ansøgninger, end vi kan uddele midler til, så konkurrencen er hård. Derfor kan de udvalgte være helt sikre på, at vi har fundet deres projekter særdeles støtteværdige, for der er projekter af meget høj kvalitet, vi desværre har været nødt til at give et afslag på grund af vores begrænsede midler”, siger formand for Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation, professor, ph.d. Anette Warring.

Årets bevillinger dækker som sædvanlig hele det humanistiske felt. Blandt de støttede projekter er et projekt af dr.phil. og videnskabelig medarbejder ved Københavns Universitet, Karoline Henriette Kühl, der skal undersøge, hvordan der tales dansk uden for Danmarks grænser. I dag tales der dansk på Færøerne, i Grønland og Sydslesvig, og før i tiden blev der talt dansk i endnu større omfang – senest på Island. Alligevel er dansk uden for Danmark et stort set overset område inden for den danske sprogforskning, som har fokuseret på variationen i sproget inden for landets grænser, og der mangler helt danske modstykker til de meget tidlige beskrivelser af Amerikasvensk og Amerikanorsk.

Et andet støttet projekt er professor ved RUC, dr.phil. og eliteforsker Jesper Rybergs, der skal undersøge de etiske problemer, der rejser sig i forbindelse med anvendelsen af neurovidenskabelig viden og teknologi inden for retssystemet: Hvad betyder eksempelvis anvendelsen af løgnedetektion og forbedring af hukommelse hos såvel vidner som tiltalte i straffesager? Og hvor langt kan man gå med tvungen eller frivillig farmakologisk behandling til at afhjælpe spontan voldelig adfærd for at opnå en kriminalpræventiv effekt?


 

Rådets kommentarer til forårets uddeling 2012

Det er med stor glæde, at rådet kan give støtte til et bredt udsnit af højt kvalificeret humanistisk forskning. Rådet har igen i år modtaget mange spændende ansøgninger, og udvælgelsen af de bedst kvalificerede har ikke været let. Det er dog rådets overbevisning, at udvælgelsesproceduren sikrer, at netop de allerbedste ansøgninger tildeles midler.

Det samlede råd argumenterer på tværs af faggrænser - og med de eksterne bedømmelser som en yderligere kvalificering af beslutningsgrundlaget - for hver enkelt ansøgnings stærke og mindre stærke sider, hvorpå beslutningen om støtte eller afslag træffes i fællesskab.

Læs rådets kommentar til:

For yderligere information kontakt venligst Det Frie Forskningsråds sekretariat, Enheden for humaniora: Jette Kirstein, direkte telefon 7231 8310 eller e-mail:

 

Handlinger tilknyttet webside