Netværk og debat på Uddannelsesmødet
Den videregående uddannelsessektor er samlet til Uddannelsesmødet i Vejle, hvor deltagerne i to dage udveksler holdninger, debatterer og netværker.
Uddannelsesminister Morten Østergaard bød den 2. maj velkommen, og opfordrede til intens dialog om at skabe mere sammenhæng i uddannelsessystemet – og sætte de studerende foran systemet.
– Vi skal ikke bare uddanne flere, vi skal også uddanne bedre, og derfor det vigtigt, at indhold, sammenhæng og fleksibilitet bliver dagsordenen for de kommende måneder og års reformer. Min vision er at give et fleksibelt uddannelsesvalg på langs og tværs af uddannelsessystemet, hvor vi fjerner barrierer og blindgyder og gør det lettere og mere smidigt at få merit. Og at vi dermed sørger for, at når de studerende går ind ad en dør i uddannelsessystemet, så er der i sagens natur en lige vej foran dem, men undervejs også er muligheder for at skifte kurs og vælge nogle andre udgange end dem, der var mest oplagte i forhold til, hvilken dør de gik ind ad, sagde Morten Østergaard.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Pressesekretær Ingeborg Nielsen, tlf. 2211 0200.
Handlinger tilknyttet webside