Gå til indhold

EU's 7. rammeprogram: 10. opslag under "Innovative Medicines Initiative" er netop offentliggjort.

31. oktober 2013
Europa-Kommissionen og brancheorganisationen for den europæiske farmaceutiske industri, EFPIA, har netop offentliggjort et opslag. Opslaget indeholder ét forskningsemne om influenza vaccine, hvor EU-tilskuddet er på ca. 46,3 millioner kroner. Ansøgningsfristen er den 28. januar 2014.

Innovative Medicines Initiative (IMI) er et pan-europæisk offentligt-privat partnerskab som finansieres af EU's 7. rammeprogram og den farmaceutiske industri. IMI yder tilskud til forskning i værktøjer og metoder, der kan anvendes i lægemiddel-udviklingsprocessen.

Hvem kan søge?

EU's finansiering kan søges af forskere fra hospitaler, universiteter, andre forskningsinstitutioner, små og mellemstore virksomheder og patientforeninger. EU's finansiering udgør 46,3 millioner kroner, mens EFPIA-medlemsvirksomheder bidrager med et tilsvarende 'in kind'-bidrag i form af lønninger og laboratoriefaciliteter.

Ansøgningsfrister

Ansøgning til dette dette IMI-projekt består af to trin.

Ansøgningsfristen til første trin er den 28. januar 2014. Her skal ansøgningskonsortierne (minimum to partnere) fremsende en relativt kort interessetilkendegivelse (Expression of Interest, EoI) via IMI’s elektroniske ansøgningssystem.

De udvalgte ansøgningskonsortier parres derpå med EFPIA konsortier (grupper af EFPIA- medlemsvirksomheder) sammen med hvilke, de skriver en fuld ansøgning (trin 2)

Det 10. opslags forskningsemne:

Immunological assay standardisation and development for use in assessments of correlates of protection for influenza vaccines.

Opslag

Regler

Du skal være opmærksom på, at ansøgningsprocedurerne og reglerne for at deltage på flere områder er forskellige fra EU’s 7. rammeprogram.

Yderligere information

IMI-sekretariatet har oprettet en help desk-funktion, som besvarer spørgsmål om opslag med videre. Send dit spørgsmål til: infodesk@imi.europa.eu 

Find partnere til et IMI-projekt

Partnere til et IMI-projekt til 10. opslag kan du finde via følgende gratis og velfungerende databaser:

Innovative Medicines Initiative

Handlinger tilknyttet webside