5 nye danske indehavere af Diploma Supplement Label
07. maj 2013
EU-Kommissionen har offentliggjort resultatet af seneste ansøgningsrunde om Diploma Supplement Label. Alle fem danske ansøgninger var succesfulde.
Diploma Supplement Label er et kvalitetsstempel på korrekt udfyldelse og anvendelse af Diploma Supplement, og alle danske institutioner, der har et Erasmus University Charter, kan ansøge om at opnå dette Label.
De fem nye danske indehavere af Diploma Supplement Label er:
- Aarhus Maskinmesterskole
- Maskinmesterskolen København
- Professionshøjskolen Sjælland
- Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
- Professionshøjskolen Lillebælt
Diploma Supplement er et engelsksproget tillæg til eksamensbeviser for videregående uddannelser. Diploma Supplementet skal fremme den internationale mobilitet og uddannelsernes gennemsigtighed ved at give færdiguddannede fyldestgørende dokumentation for den uddannelse, de har gennemgået, herunder oplysninger om indhold, omfang, niveau og erhvervsmæssige sigte.
Handlinger tilknyttet webside