Udvidet Videnkupon: 32 tilsagn til virksomheder efter mundtlig fremlæggelse for ekspertpanel
Mundtlige præsentationer
Årets ansøgningsrunde har været væsentlig anderledes end tidligere runder. Blandt andet er der gjort op med store skriftlige ansøgninger, og virksomhederne har i stedet præsenteret deres projekt og idé for et panel bestående af eksterne innovationseksperter og medarbejdere fra styrelsen.
Ved præsentationerne er ansøgerne blevet udfordret på, hvilken betydning det ansøgte projekt vil få for deres forretning, hvordan de vil bruge den nye viden, hvilket markedsmæssigt potentiale der var i ideen - og mange andre ting.
På den måde blev ansøgernes projekter belyst fra alle vinkler og mange af de spørgsmål der opstår ved læsning af en skriftlig ansøgning kunne blive stillet.
Bedre helhedsbillede
Både de eksterne innovationseksperter og styrelsens medarbejdere har været godt tilfredse med processen, fordi den har givet et meget bedre helhedsbillede af projekterne, end en nok så lang skriftlig ansøgning kunne have givet.
Også ansøgere har forhåbentlig fået brugbart input via præsentationnen, hvor de er blevet stillet en masse spørgsmål, som måske har fået dem til at se deres projekt fra en lidt anden vinkel eller sat nye tanker i gang. Eller også har spørgsmålene efterladt dem med en hel masse nye spørgsmål.
Mange forskellige typer af projekter
På trods heraf har det ikke været nogen let proces at udvælge de bedste ansøgninger. Ansøgningerne spændte vidt, og der var projekter om alt fra tekstilgenbrug, over forbedret sygdomsbekæmpelse, til børns læring og meget andet. Mange gode projekter har været præsenteret, og konkurrencen har været hård.
Følgende virksomheder har fået tilsagn og kan inden for ganske kort tid påbegynde deres innovationsprojekt med tilskud fra udvidet videnkupon.
Listen over valgte virksomheder
- Amphidex, Aalborg
- ASLI A/S, Randers
- Bifodan A/S, Hundested
- Brainreader ApS, Aarhus C
- CHRETO ApS, Værløse
- Copenhagen Bombay Rights 1 aps, København
- Cotes A/S, Skælskør
- EcoXpac A/S, Slangerup
- Eentileen ApS , København
- Erik Farmers Hyben Vital ApS, Tranekær
- Etikos ApS, Brabrand
- Steeper Energy, Vedbæk
- Gaiawood Patent A/S, København
- Gartneriet PKM A/S, Odense
- Immudex, København
- Lemvig Beton A/S, Lemvig
- LevOss, København
- MaCom A/S, København V
- Novvac Aps, København K
- Orbiloc ApS, Aarhus N
- Papiruld Danmark A/S, Hillerød
- Plastpack Defence, Hvidovre
- Scandinavian Micro Biodevices ApS, Farum
- Sciteq A/S, Hinnerup
- Sense-Tech Weighing Systems ApS, Vonge
- SusHed, Frederiksberg
- Twinca A/S, Bjert
- VAR2pharmaceuticals, København N
- Victorious Medical Systems Aps, Smørum
- Visiolink ApS, Viby J
- Visiopharm A/S, Hørsholm
- Xcelgo A/S, Ry
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside