Ansøg om Erasmus Charter for Higher Education
Et godkendt ECHE er nødvendigt for at kunne deltage i og modtage støtte til mobilitets- og samarbejdsaktiviteter i den kommende programperiode 2014-2020 for ”EU programme for Education, Training, Youth and Sport”. I det nye ECHE er der fastlagt en generel kvalitetsramme for europæiske og internationale samarbejdsaktiviteter, som alle videregående uddannelsesinstitutioner skal søge om at blive godkendt til.
Fristen for ansøgning er 15. maj 2013.
Ansøgning og vejledning
De videregående institutioner skal ansøge EU-kommissionen om ECHE på et online skema, som findes på kommissionens hjemmeside. Hér findes også baggrundsmateriale, ansøgningsvejledning, instruktioner og kontaktinformation til en helpdesk.
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) orienterer ligeledes om ECHE og vil løbende opdatere informationer og andet baggrundsmateriale på hjemmesiden.
Skriveseminar
UI tilbyder alle videregående institutioner, at de kan deltage I et skriveseminar omkring ECHE-ansøgningen.
Endvidere kan yderligere information om Erasmus Charter for Higher Education fås ved at kontakte Susanne Suhr Andersen i UI på susa@ui.dk eller telefon 72 31 89 15.
Baggrund
Erasmus-programmet er en del af et overordnet uddannelsesprogram for hele den europæiske uddannelsessektor – fra grundskole til voksenuddannelse. Det er Europaparlamentet, der vedtager de overordnede programlinjer og budget for en periode, der de seneste år har været på syv år.
Det nuværende program ”Life Long Learning-programmet” (LLP) udløber med udgangen af 2013, hvor det vil blive overtaget af det nye "EU programme for Education, Training, Youth and Sport" for perioden 2014-2020.
Forhandlinger omkring dette program foregår stadig i EU’s forskellige organer, men Europaparlamentets endelige vedtagelse forventes snart.
Planlagte aktiviteter
UI vil orientere om det nye program på hjemmesiden, i nyhedsbreve o. lign. Desuden vil der i løbet af efterårer 2013 blive afholdt en række arrangementer, hvor deltagerne vil blive informeret om støttemuligheder, aktivitetstyper, samarbejdsfelter mm.
Handlinger tilknyttet webside