Bioenergi-samarbejde mellem Kina og Danmark boostet
Danmark er pioner
Trods mange forskelligheder deler Danmark og Kina udfordringen at have begrænsede naturressourcer til rådighed. Dette faktum har tvunget begge lande til at udvikle innovative løsninger inden for vedvarende energi.
Gennem de sidste fire årtier har Danmark været et foregangsland inden for grøn energi og miljørigtige løsninger. I 1971 var Danmark det første land i verden til at etablere et uafhængigt ministerium til at beskæftige sig med miljøpolitikken. Siden 1980 er den danske økonomi vokset med 78 %, mens energiforbruget har været mere eller mindre konstant, og CO2-udledningen er blevet reduceret. I november 2011 offentliggjorde den danske regering med en ny, historisk energistrategi, der vil gøre Danmark fri for fossile brændstoffer inden 2050.
"Planen er enkel: Vi vil bruge mindre energi, bruge den smartere og udvide brugen af biomasse, biogas og vindenergi," siger Generalkonsul, Karsten Ankjær Jensen, fra Det Danske Generalkonsulat i Shanghai.
Bioenergi spiller en strategisk rolle i forhold til at nå denne ambition. Biomasse tegner sig i dag for omkring 70 % af vedvarende energi i Danmark, men ifølge den nye energistrategi skal bioenergi levere en tredjedel af energiforbruget i 2035.
”Dette seminar har med succes introduceret de kinesiske forskere til Danmark som førende inden for forskning og industrialisering af bioenergi ikke blot i Europa men i hele verden. Vi håber, at flere lignende arrangementer vil blive afholdt i fremtiden for at fremme udviklingssamarbejde på området mellem Kina og Denmark” udtaler Yuan Zhenhong, Chef forsker fra Biomass Energy Research Centre, på Guangzhou Institute of Energy Conversion, Chinese Academy of Science
Et vellykket seminar
Innovation Centre Denmark og Invest in Denmark var værter for det store seminar om bioenergi i Shanghai. Seminaret blev finansieret af det Udenrigsministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Generalkonsul i Shanghai, Karsten Ankjær Jensen åbnede seminaret, der havde deltagelse af mere end 100 forskere og virksomhedsrepræsentanter fra både Kina og Danmark.
På seminaret delte topforskere og de mest innovative virksomheder fra både Kina og Danmark deres ekspertise og meninger om teknologiudvikling inden for bioenergi. Seminaret fungerede som en platform for udvikling af yderligere forsknings- og udviklingssamarbejde mellem Danmark og Kina og for at fremhæve mulighederne for investeringer inden for området i Danmark.
"Danmark er teknologisk førende inden for anvendelse af bioenergi og er forud med hensyn til kommercialiseringen af store, centraliserede biogasprojekter. ’Sino-Danish Bioenergy Seminar’ vil hjælpe til at fremskynde kommercialiseringen af biobrændstofindustrien i Kina samt øge samarbejdet mellem Kina og Danmark på området. Denne udvikling vil være et betydeligt bidrag til at reducere udledningen af drivhusgasser og håndtere klimaændringerne. Jeg håber, at der med jævne mellemrum vil komme flere seminarer, så vi fortsat kan dele vores viden og forskning om biogasteknologi Kina og Danmark imellem" udtaler Cai Changda, bestyrelsesformand i Hangzhou Energy & Environmental Engineering Co. Ltd.
Fortsættelse følger
I de kommende dage vil den danske delegation afholde individuelle møder med nogle af de bedste universiteter i Shanghai og Nanjing og deltage i the World Congress of Bioenergy i Nanjing, hvor Innovation Centre Danmark har arrangeret en dansk paneldiskussion om bioenergi.
For yderligere oplysninger:
Generelt:
Lars Christensen
Innovation Attaché
Tlf. (+ 86 21) 6085 2003
Mob.: (+86) 139 1698 8621
E-mail: larsch@um.dk
Forsknings- og udviklingssamarbejde:
Lin Na
Cleantech Research Officer
Tlf. (+86 21) 6085 2018
Mob.: (+86) 150 0016 3071
E-mail: nalinx@um.dk
Virksomhedsinformation:
Hima Yang (Xinrui)
Investment Manager IDK
Tlf. (+86 21) 6085 2012
Mob.: 138 1706 2635
E-mail: xinyan@um.dk
Handlinger tilknyttet webside