Brænder du for de nordiske sprog?
Vidste du, at op til 90 % af ordene på norsk og dansk er ens?
Hvis ikke, er det nok fordi du endnu ikke har besøgt kampagnesiden Brukskandinavisk.no, som bare er et af mange projekter, der har fået tilskud fra Nordplus Nordiske Sprog til at gøre en indsats for de nordiske sprog.
Næste ansøgningsfrist er 1. marts, og man kan søge om tilskud til mange forskellige aktiviteter. Det kan være konferencer, workshops, undervisningsmaterialer, forskning, computerspil og meget andet - bare formålet er at styrke kendskabet til de nordiske sprog.
Alle kan søge Nordplus Nordiske Sprog
Alle typer organisationer og institutioner, der arbejder med eller har interesse i de nordiske sprog kan søge og deltage i projekter.
Men mindst tre lande skal være med
I Nordplus Nordiske Sprog deltager de nordiske og baltiske lande, samt Åland, Grønland og Færøerne. Alle projektansøgninger skal involvere partnerorganisationer fra mindst tre af disse lande, og ansøgningen skal være udformet på dansk, svensk eller norsk.
Vil du vide mere?
Spørgsmål kan rettes til Frederik Carsten Petersen, UI, fiks@ui.dk eller Henrik Neiiendam Andersen, UI, hna@ui.dk.
Hent inspiration i andres projekter
Handlinger tilknyttet webside