Det Frie Forskningsråds hovedansøgningsfrist nærmer sig
Der kan i denne omgang ansøges om større virkemidler som DFF-Forskningsprojekt 1, 2 og 3 samt Sapere Aude: DFF-Topforsker, Sapere Aude: DFF-Forskningsleder og DFF-Individuelt postdocstipendium. Desuden kan der ansøges om række mindre virkemidler.
- Læs mere om mulighederne for at søge forskningsmidler hos Det Frie Forskningsråd
- Find Opslag E2013 og F2014
- Få et hurtigt overblik over virkemidler og frister (pdf)
Ansøgningsfristerne ligger i perioden 28. oktober til 7. november alt efter hvilket fagligt råd, ansøgningen stiles til. Fristerne fordeler sig således på fagligt råd:
- Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers: 28. oktober kl. 22.00
- Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv: 29. oktober kl. 22.00
- Det Frie Forskningsråd |Kultur og Kommunikation: 1. november kl. 22.00
- Det Frie Forskningsråd |Teknologi og Produktion: 4. november kl. 22.00
- Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom: 7. november kl. 22.00
Hjælp til ansøgning via hotline eller e-mail
Det Frie Forskningsråds sekretariat har oprettet en telefonisk hotline, hvortil spørgsmål om opslaget, ansøgningens udformning, rådets behandling og vurdering af ansøgningen m.v. kan rettes.
Hotlinen har åbent alle hverdage i tidsrummet kl. 9-16 på tlf. (+45) 7231 8200.
Det er også muligt at stille spørgsmål på e-mail: DFF-opslag@fi.dk
I september afholdt Det Frie Forskningsråds sekretariat en række informationsmøder om Opslag E2013 og F2014.
Handlinger tilknyttet webside