DFF’s forskningskonference 2013

Særlige forskningsprogrammer for kvindelige forskere? Et opgør med et dominerende ”maskulint” excellencebegreb? Forpligtende måltal for ansættelse af kvinder på universiteterne? Barsel til mænd? Flere penge til de forskningsområder, der tiltrækker flest kvinder?

Det skortede ikke på forslag til, hvad der skal få flere kvinder til tops i Akademia, da Det Frie Forskningsråd torsdag i sidste uge afholdt sin årlige forsknings-konference i Moltkes Palæ. På dagsordenen var en diskussion af, hvordan talentmassen kan udnyttes bedre med en forhåbentlig stigende forskningskvalitet til følge. Med en kønsmæssig fordeling af professorstillinger på 84 procent mænd og 16 procent kvinder var det konferencens udgangspunkt, at vi i Danmark har et problem, som man må se alvorligt og fordomsfrit på.

De to ministre for henholdsvis forskning og ligestilling, Morten Østergaard og Manu Sareen, havde sagt ja til at holde et oplæg og stille op til diskussion på en dag, hvor fire oplægsholdere endvidere var inviteret til fra hver deres perspektiv at belyse den skæve kønsfordeling i toppen af dansk forskning.

Debatten, der foregik via omdelte iPads og mundede ud i en engageret paneldiskussion med deltagelse af bl.a. Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Uffe Elbæk (R), rektor på Københavns Universitet Ralf Hemmingsen og formand for Dansk Magisterforening Ingrid Stage, foregik livligt, men under stram styring af en veloplagt Martin Krasnik. 

• Se billeder fra konferencen
• Se video fra konferencen

Man bliver ikke professor på 37 timer

En af oplægsholderne, professor Nina Smith fra Aarhus Universitet, talte bl.a. om, at problemet med få kvinder i topstillinger er generelt og ikke kun gælder i forskningsverdenen. Når der blot er 16 procent kvindelige professorer i Danmark, har det således dybe rødder i vores måde at tænke familieliv på. På trods af, at vi har en stærk og familievenlig velfærdsstat, er det kvinderne, der tager den største del af barslen. Og det er typisk kvinderne, der viger for karrieren, hvis der skal træffes beslutning om arbejdsfordeling på hjemmefronten.

At vi er indforståede med det ses af, at barselsorlov ikke går ud over kvinders karriere. Det gør barselsorlov derimod for mændene. Men man bliver altså ikke professor med en 37-timers arbejdsuge, så mændene må mere på banen i familien, hvis kvinderne skal gøre sig forhåbninger om at nå til tops, understregede Nina Smith. Hun påpegede endvidere, at Danmark er det land i EU, hvor flest kvinder tror, at andre kvinder ikke gider gøre karriere.

De excellente ’mandefag’

En anden af dagens oplægsholdere, lektor Inge Henningsen fra Københavns Universitet, talte om excellencebegrebet og pegede på, at det fremragende eller såkaldt ”excellente” inden for forskning hverken er universelt eller naturligt givet, men en social konstruktion, der er åben for mange slags skævheder og magtkampe. Man bør derfor spørge, hvad der karakteriserer det, som i dagens universitetssystem genkendes som fremragende forskning? Og om det fremmer mænds forskningskarrierer frem for kvindernes?

Inge Henningsen fremviste tal, der indikerer, at excellence ses og genkendes i nogle udvalgte, relativt snævre fagområder som eksempelvis fysik, matematik, kemi, filosofi og økonomi, hvor kvinderne ikke er højt repræsenteret. De er derimod typisk aktive inden for områder, der ikke menes at genere excellent forskning, såsom sundhed, forebyggelse, omsorg, velfærd, teknologi og pædagogik. Områder som paradoksalt nok fylder meget i de såkaldte Grand Challenges, der af politikere er udpeget som nogle af de vigtigste områder til udforskning i fremtiden. Forskningsmidlerne inden for disse områder er imidlertid knappe og bringer derfor ikke i tilstrækkelig grad kvinderne i spil til de højeste faste stillinger på universiteterne.

Norge, EU og Danmark

Fra Norge havde konferencen deltagelse af Jesper W. Simonsen, divisionsdirektør i Norges Forskningsråd. Han talte om, at kønsfordelingen i det norske forskningsmiljø minder om fordelingen i det danske. Køn er som i Danmark ikke noget, der skeles til, når forskningsansøgninger vurderes. Man må heller ikke oprette stillinger specielt til kvinder.

Jesper W. Simonsen kunne imidlertid fremvise tal, der viser en stigning i antallet af kvindelige professorer fra 17 procent i 2003 til 23 procent i 2008. En udvikling, der sandsynligvis kan forklares med, at alle universiteter og højskoler i Norge skal have en handlingsplan for, hvordan man sikrer den bedst mulige kønsfordeling. Medlem af Europa-Parlamentet Britta Thomsen (S) kunne endvidere fortælle, at køn vil blive et særligt fokusområde i udmøntningen af Horizon 2020.

De to ministre Manu Sareen og Morten Østergaard var enige om, at debatten om forskning og køn, herunder dagens konference, er et yderst vigtig redskab til at sætte fokus på problemet og i sidste ende bidrage til at få flere kvindelige forskere til tops i universitets-miljøerne. I ligestillingsministeriet arbejder en gruppe i øjeblikket med at undersøge mulighederne for at indføre øremærket barsel til mænd. Og Morten Østergaard ville ikke afvise særlige initiativer, der skal femme kvinders muligheder for at stige til tops i forskningsmiljøerne.

Det Frie Forskningsråds vil følge op på konferencens mange input med et fortsat fokus på mangfoldighed og kønsbalance. I den kommende tid skal bestyrelsen og de faglige råd drøfte hvilke konkrete initiativer, der kan tages i rådet og sammen med rådets mange samarbejdsparter. Dialogen vil også blive taget videre i samspil med ministeren.

For yderligere information kontakt:

Peter Munk Christiansen, bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd, tlf. 3011 5340

Grete Kladakis, kontorchef i Styrelsen for Forskning og Innovation, tlf. 2518 6628