ECTS og Diploma Supplement Label - Ansøgningsrunden 2013 åbnet
Label er en anerkendelse af, at den pågældende institution arbejder korrekt og kvalitetsbevidst med Diploma Supplement og ECTS til gavn for studerende og dimittender.
Igen i år får institutionerne mulighed for at for at få deres ansøgning screenet i Danmark, inden den skal vurderes af europæiske eksperter. I forbindelse med screeningen kan institutionerne få råd til, hvordan de kan rette op på eventuelle mangelfulde elementer i deres ansøgning. Derefter fremsendes ansøgningen formelt til EU-Kommissionen, der foretager den endelige vurdering af, hvorvidt institutionen kan tildeles et Label.
Ansøgning, vejledning og ansøgningsfrist
Der er fire forskellige formularer til henholdsvis ny ansøgning om ECTS Label, ny ansøgning om DS Label, ansøgning om fornyelse af ECTS Label og ansøgning om fornyelse af DS Label.
Institutioner, som påtænker at søge om ECTS eller DS Label, opfordres til at kontakte styrelsen tidligst muligt for at afdække behov og muligheder for vejledning, herunder bilateral vejledning fra de danske Bologna-eksperter.
Fristen for indsendelse af ansøgninger (elektronisk) til screening vil være den onsdag 15. maj 2013.
Den endelige ansøgning stiles til EU-Kommissionen, men sendes til styrelsen i både et elektronisk og et fysisk eksemplar senest mandag den 16. september 2013. Efter fristen samler styrelsen de danske ansøgninger og sender dem til EU-Kommissionen inden fristen den 1. oktober.
Yderligere information
Yderligere information kan fås ved at kontakte Rasmus Black i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering på rabla@ui.dk eller telefon 72 31 86 44.
Baggrund
Formålet med ECTS (European Credit Transfer System) er at understøtte mobiliteten igennem merit for studerende, når de skifter uddannelse eller uddannelsessted nationalt eller internationalt.
Formålet med Diploma Supplement er at understøtte den internationale mobilitet både for færdiguddannede, der slår sig ned og skal finde arbejde i et andet land, og for studerende, der tager til udlandet for at tage en overbygningsuddannelse eller forskeruddannelse.
Brugen af ECTS og Diploma Supplement er stadfæstet i Bologna-processen.Få hjælp fra danske Bologna-eksperter
For at støtte op om Bologna-processen har EU-Kommissionen etableret nationale grupper af eksperter, der skal informere og rådgive om processen og dens elementer med henblik på god implementering på institutionsniveau.
Har I behov for information eller vejledning relateret til Bologna-processen, kan I kontakte Styrelsen for Universiteter og Internationalisering eller én af de danske Bologna-eksperter.
Handlinger tilknyttet webside