Nu flere pladser til konferencen "Øget indsigt gennem globalt udsyn"
Grundet ekstraordinær stor interesse for konferencen 'Øget indsigt gennem globalt udsyn', der allerede er overtegnet, har vi udvidet kapaciteten og forlænger tilmeldingsfristen til mandag den 28. oktober 2013, klokken 12.00.
Antallet af ekstra pladser er begrænset, men du kan sikre dig en ved at tilmelde dig nu på dette link:
Uddannelsesminister Morten Østergaard indleder konferencen, hvorefter regeringens handlingsplan for en styrket internationalisering af de videregående uddannelser i Danmark vil blive diskuteret. Igennem workshops får alle deltagere mulighed for at bidrage med bud på følgende spørgsmål:
- Hvordan skaber vi i fællesskab de bedste rammer for at sende flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet?
- Hvordan styrker vi de videregående uddannelsesinstitutioners internationale læringsmiljøer?
- Hvordan styrker vi de danske studerendes fremmedsprogskompetencer?
- Hvordan kan Danmark tiltrække og fastholde de bedste internationale talenter?
Journalist på DR, Tine Gøtzsche, vil føre os alle godt igennem dagen.
Konferencen afholdes torsdag den 31. oktober 2013, klokken 9.00 - 16.00 i Mogens Dahl Koncertsal – Snorresgade 22 – 2300 København S.
Handlinger tilknyttet webside