Frie forskningsmidler førte til ”den lille nobelpris”

Jens Juul Holsts forskerkarriere ligner ikke enhver andens. Ikke bare har han ved årtiers møjsommelig biokemisk granskning identificeret et af de menneskelige tarmhormoner GLP-1, der spiller en afgørende rolle for udvikling af fedme og diabetes. Hans forskning har tilmed ledt til noget så sjældent som to medicinske præparater, der har givet Novo Nordisk A/S en indtjening i milliardklassen og gjort livet lettere for et stort antal diabetesramte verden over.

Flere penge til vækstlaget

Men det var aldrig gået uden eksistensen af frie forskningsmidler, understreger Jens Juul Holst:

”Frie forskningsmidler har været fuldstændig afgørende for, at vi har kunnet nå så langt. Og jeg mener fuldstændig afgørende. Uden dem havde vi ikke kunnet afprøve nye ideer i takt med, at de opstod, og vi havde ikke gradvis kunnet opnå erkendelse af det, der skulle blive nøglen til udvikling af den fedme- og diabetesmedicin, som i dag hjælper tusindvis af mennesker”.

Ikke mindst en række bevillinger fra Det Frie Forskningsråd op gennem 1990erne og 2000erne spillede en afgørende rolle for Jens Juul Holsts muligheder for at nå så vidt:

”Det var jo det, vi levede af de første tyve år. Vi måtte skrabe sammen, hvad vi løbende kunne finde hos forskellige fonde. Eksempelvis fik vi nærmest kontinuerlig støtte fra forskningsrådene”, siger Jens Juul Holst og slår et slag for, at der prioriteres flere frie midler til forskning i dag:

”Problemet i dag er, at alt for mange forskningsmidler gives til topforskere med store, forblommede projekter. Jeg synes, at man skal prioritere flere midler til vækstlagene. Det er her, de unge er - fulde af de initiativer og ideer, der kan vise sig at udgøre kimen til den næste store nye teknologi eller behandlingsstrategi. Hvis vi ikke gør meget mere for den frie grundforskning i fremtiden, risikerer vi at ødelægge det uundværlige vækstlag. Det er meget alvorligt. Det er alt for svært for unge forskere i dag at forfølge deres egne ideer. Nu om dage skal man jo i stald hos en ping, hvor man højest kan gøre sig forhåbning om et par førsteforfatterskaber og i hvert fald ingen sidsteforfatterskaber. Man bliver sat på bænken i et topstyret projekt, som det er svært at gøre sig selvstændig i.”

Fra fedmeoperation til medicinsk behandling

Det er stadig tarmhormonerne og deres betydning for udviklingen af fedme og diabetes, der er på Jens Juul Holsts forskningsdagsorden. Med fedmeoperationernes fremkomst er det imidlertid blevet muligt at udtage væv fra tarmen til brug for nærmere studier af hormonernes betydning for både sygdom og helbredelse. Det udnytter Jens Juul Holst og hans forskergruppe, der arbejder på at opfinde nye behandlingsstrategier, der kan erstatte fedmeoperationerne.

”Vi ved nu ret meget om de mekanismer, der ligger bag fedmeoperationers evne til at kurere diabetes og fedme. De mekanismer vil vi gerne kunne sætte i gang med medicin, så operation undgås. Det går ret pænt fremad, så jeg føler mig overbevist om, at der kommer meget effektive behandlingsstrategier i en ikke så fjern fremtid”, siger Holst, der modtager Anders Jahre-prisen den 17. oktober i Oslo.

Anders Jahre-priskomitéen skriver følgende om tildelingen af prisen Jens Juul Holst, der lyder på 1 million norske kroner:

”Professor Holst har isoleret og karakteriseret det glukagonlignende peptid GLP-1, et hormon, der udskilles af visse tarmceller, og som regulerer blodets glukose-niveauer. Han har vist, at GLP-1 og metabolitter af hormonet kan bruges til at stabilisere glukose-niveauerne i blodet hos patienter med type-2-diabetes, og hans forskning har ført til udvikling af nye lægemidler, som er af stor betydning ved behandling af denne folkesygdom.”

Kontakt: Jens Juul Holst, jjholst@sund.ku.dk, tlf. 2875 7518