Genoplev de bedste øjeblikke fra InnovationSTORM
Genoplev InnovationSTORM 2013 i et sammendrag med blandt andet prisoverrækkelser, taler og underholdende indslag.
H.K.H. Prinsesse Marie og Minister Morten Østergaard overrakte hovedprisen
H.K.H. Prinsesse Marie, Uddannelsesminister Morten Østergaard og Formanden for Rådet for Teknologi og Innovation Conni Simonsen uddelte priserne til vinderne, der blev præsenteret på scenen foran 400 repræsentanter fra virksomheder, brancheorganisationer, universitetsverdenen og det øvrige innovations- og erhvervsfremmesystem.
Imellem prisoverrækkelserne bød programmet på en række underholdende indslag og gode muligheder for networking. Snobberne Fritz og Poul lagde vejen forbi og afbrød arrangementet for at overrække deres egne innovationspriser. Her fik Morten Østergaard både overrakt au pairs, gyldne håndtryk og ti krakkede banker efter eget valg.
Vinderne
Ved InnovationSTORM blev fem danske innovationer kåret inden for hver deres kategori. Hovedprisen blev tildelt Universal Robots, der med robotten UR10 er lykkedes med at skabe en robotteknologi, som er tilgængelig for alle virksomheder, uanset størrelse.
I de øvrige kategorier vandt Queue-it med deres online køsystem, Zzzero med deres ultraeffektive strømforsyning ZERO, Agger Foods med deres miljøeffektive og sundhedsfremmende fødevareprodukt Soy4you, og goloo med et oppusteligt engangsbækken, der reducerer faren for smitte og forbedrer sengeliggende patienters komfort.
Handlinger tilknyttet webside