Hør om ECVET og hvad du kan bruge det til
Er du ansvarlig for at udsende og modtage erhvervsskole-elever og tilrettelægge deres internationale praktikforløb? Og mangler du redskaber til at sammenholde deres udenlandske læringsudbytte med kravene i deres uddannelse?
Så har vi et godt tilbud til dig.
Tirsdag den 12. marts 2013 afholder Styrelsen for Universiteter og Internationalisering seminar om ECVET. ECVET er et europæisk redskab til at overføre merit mellem erhvervsuddannelser.
Formålet med seminaret er at give deltagerne forståelse for, hvad ECVET konkret kan bruges til. Dagen vil byde på en blanding af workshops og dialog samt oplæg fra danske og internationale ECVET-projekter, der vil fortælle om, hvordan de er begyndt at arbejde med ECVET.
Ministeriet for Børn og Undervisning vil bidrage med en status over implementeringen af ECVET i Danmark, og de 5 danske ECVET-eksperter vil også deltage. Eksperterne kommer fra forskellige erhvervsuddannelsesinstitutioner og har stor erfaring med international mobilitet. På seminaret kan du høre mere om deres arbejde, og hvad du kan bruge dem til.
Det endelige program kommer senere.
Arrangementet finder sted tirsdag den 12. marts 2013 kl. 10.00 – 16.00 i DGI-byen lige ved Københavns Hovedbanegård.
- Der er kun plads til 50 deltagere, så tilmeld dig snarest via dette link.
- Hvis du har spørgsmål til seminaret, så kontakt international rådgiver Katrine Kruse
Vil du vide mere om ECVET?
Handlinger tilknyttet webside