Indkaldelse af ansøgninger til afholdelse af danskkurser for internationale studerende i sommeren 2014
11. september 2013
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) indkalder hermed ansøgninger fra både videregående uddannelsesinstitutioner og højskoler, der ønsker at afholde et sommersprogkursus i 2014 for internationale universitetsstuderende fra en række udvalgte lande under Kulturaftalerne.
Krav til Indholdet i et sommersprogkursus
Et sommersprogkursus skal indeholde danskundervisning af høj kvalitet. Dertil skal kursusdeltagerne præsenteres for Danmark og dansk kultur. Typisk finder kulturdelen sted både i klasseværelset og på ekskursioner.
Styrelsen giver tilskud til gennemførelsen af sommersprogkurserne.
Ansøgningsskema og ansøgningsfrist
Hvis jeres institution er interesseret i at afholde et sommersprogkursus i 2014, skal I sende en ansøgning, så den er os i hænde senest den 25. oktober 2013.
UI vil meddele medio november 2013 hvilke institutioner, der er udvalgt til at afholde sommersprogkurser.
De institutioner, der udvælges til at afholde sommersprogkurser i 2014, bliver indkaldt til et orienteringsmøde i Styrelsen den 4. december 2013, kl. 13-15.
Handlinger tilknyttet webside