Den danske folkeskolereform er ikke tilfældig. Indtryk fra et LLP-studiebesøg

Af Else Højlund, udviklingskonksulent, Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen, Hvidovre Kommune


En kølig forårssol trænger igennem skyerne og forsøger at fortrænge regnen. Ved indgangen til Escola de Carquejido, den ’primary school’, som vi skal besøge denne morgen, står skolens ledelse og enkelte lærere parate med paraplyer for at byde os velkommen. Vi bliver gelejdet ind på skolens område, hvor forventningsfulde børn modtager os med røde nelliker og velkomstskilte.

Nu følger en rundvisning, hvor udvalgte børn træder frem med små indøvede sætninger og fortællinger på engelsk om, hvad vi ser, og hvor vi er. Efterhånden som vi bevæger os rundt på skolen, støder vi ved hvert nyt hjørne på endnu et barn, der med en vis nervøsitet bidrager med sin lille fortælling.

- Her er vores bibliotek, hvor vi kan læse og studere i små grupper.

- Det her er vores legeplads.

- Vi er nu i vores scienceområde, og her til venstre ser I nogle produkter fra et undervisningsforløb om biologi og planter.

Børnene er søde og ivrige og fremfører deres små budskaber på det bedste engelsk, de har lært. Det virker alligevel noget indstuderet, og man får sine tvivl om, hvorvidt de selv forstår det, de siger. Men da der senere bliver lidt opblødning i den stramt koreograferede velkomst, bliver der lejlighed til at tale lidt med børnene, og de viser sig at have ganske godt styr på det engelske sprog, deres alder taget i betragtning. Man kan føre enkle samtaler med dem, og de viser sig at kunne mere engelsk end den rundvisningssætning, de har lært udenad.

Dét er det første, jeg bider mærke i – at børn helt ned til 1. klasse er ivrige for at lære engelsk. Og at der i det hele taget hos elever op igennem skolesystemet og hos de yngre lærere er et fint og anvendeligt engelsk ordforråd. Ved de ældre lærere - og ofte også skoleledelsen - kniber det til gengæld mere. Et meget godt billede på, at den portugisiske skole er godt på vej i forhold at ruste børn og yngre generationer til den europæiske og globale virkelighed, de er en del af.

Studiebesøg og studiegruppe

Jeg er deltager i et LLP-studiebesøg for uddannelseseksperter, formidlet og økonomisk støttet via EU-Kommissionens Program for Livslang Læring og tilrettelagt af de lokale skolemyndigheder i São João da Madeira i det nordlige Portugal.

Programmet har titlen How cities can innovate in education og finder sted fra d. 8. – 11. april 2013. De 15 deltagere er skoleledere, konsulenter, administratorer og undervisere på læreruddannelsen fra 12 forskellige EU-lande, inklusiv de to lokale portugisiske værter, der følger os under hele programmet: den daglige leder af byens skolevæsen, Nelson Costa, og politikeren Dilma Nantes, der er formand for skoleudvalget.    

Holland, England, Østrig, Estland, Belgien, Italien, Frankrig, Spanien, Slovakiet, Tyskland, Portugal og Danmark er repræsenteret i studiegruppen. En inspirerende, engageret og dynamisk cocktail, skal det vise sig.

Vores program er tæt pakket med aktiviteter fra kl. 9 morgen til 20 aften, hvor vi slutter dagen af med et fælles måltid på det hotel, hvor vi alle er indkvarteret. Vi møder lokalpolitikere og administratorer, besøger primary schools (0.-4.kl.), secondary schools (5.-9. kl.), vocational schools (10.-12.kl.) og en enkelt privatskole. Vi får også lejlighed til at besøge en del virksomheder – fx en tekstilfabrik, en skofabrik, et portvinsfirma, en velrenommeret gammel hattevirksomhed og en blyantfabrik. Alle med eksport til hele verden og samarbejde med store, kendte brands. Vi besøger også museer, biblioteket, pædagogisk-psykologisk rådgivning og taler med uddannelsesforskere fra universitetet i Porto. Alt i alt et flot tilrettelagt og varieret program.

Jeg har ansøgt om at deltage i netop dette studiebesøg på grund af dets programindhold og fokus, som er et lokalområdes (en kommunes) strategiske planlægning af udvikling af sit skolevæsen, bl.a. med inddragelse, samarbejde og partnerskab med andre aktører uden for skolen som fx virksomheder, NGO’er, bibliotek, kulturlivet og andre instanser i lokalsamfundet. Noget af det indenfor skoledagens rammer og andet som ’extra-curricular activities’, altså tilrettelagte læreprocesser udenfor skolens sædvanlige aktiviteter. En vinkel, der matcher de udfordringer og det skolepolitiske miljø, der er min hverdag i Hvidovre Kommune, hvor jeg arbejder som udviklingskonsulent i Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen.

I forhold til skole og uddannelse er det et vigtigt mål for bystyret i São João da Madeira at udvikle undervisningen og dygtiggøre elever og lærere, så skolen forbereder børn og unge til at leve og virke i en globaliseret verden. Hertil hører et skarpt fokus på innovation, entreprenørskab og sprog – hånd i hånd med de udfordringer, inklusionen giver. I det hele taget oplever jeg et bystyre og et skolevæsen, der er ambitiøst, fremsynet og udviklingsorienteret.

Entreprenørskab på skemaet

- Hele udgangspunktet er, at São João da Madeira er en udpræget ’business’ by, og at Portoregionen i det hele taget er et industrielt område. Det betyder, at lokalsamfundet er stærkt præget af vores mange lokale virksomheder. Det er det, vi lever af, og vi er stolte af at klare os rimeligt godt – trods udfordringer og krisetider. Miguel Gonçalves fortæller engageret om et projekt, som han står i spidsen for, Entrepreneurship in Secondary Schools.

Projektet er startet tilbage i 2007, da arbejdsløsheden begyndte at vokse bekymrende. Lokalpolitikere og skolefolk indså, at de måtte gøre en indsats for at fremme innovation og entreprenørskab i lokalsamfundet og i skolen, så det kunne indgå i børnenes undervisning og uddannelse. Fra ældre tider har São João da Madeira egentlig en ganske entreprenant kultur – vi taler om et område, hvor 74 % af arbejderne arbejder i byens ca. 3.600 små virksomheder. Men alligevel havde der indsneget sig en ændret mentalitet, hvor for mange forventede, at samfundet eller andre skulle løse dine problemer, fx hvis du blev arbejdsløs. Derfor gjaldt det nu om at fastholde og især forny en kultur præget af innovation og entreprenørskab, og her fik skolen en vigtig rolle.

Projektet er et godt eksempel på en  struktureret tilgang til at føje innovation og entreprenørskab til skolens curriculum, og der er gang i den med mere end 40 projekter, som involverer elever og lærere i ’secondary schools’. Helt afgørende er uddannelse af lærerne, der trænes i at arbejde mere med innovation i deres undervisning. De får 50 timers træning; 25 af timerne som kursusundervisning og andre 25 timer ved, at de afprøver bestemte aktiviteter i deres klasser, bliver observeret eller videndeler med kolleger. I løbet af de sidste 6 år har 100 ud af byens 300 lærere i ’secondary school’ været igennem programmet. Der er entreprenørklasser og innovationskonkurrencer blandt eleverne.

Tilmeldte klasser prøver at være ’entreprenør for en dag’, ’frivillig for en dag’ og andre situationer, hvor eleverne kommer ud for at skulle afprøve egne grænser. De får fx udleveret 5 euro, og så skal de forsøge at sælge deres idé og få en lille virksomhed op at stå. Der er oprettet et ”Online Knowledge Center”, hvor lærere involveret i projektet deler undervisningsidéer og –planer med hinanden.

Escola de Fundo de Vila – kulturprogrammet Fundanças

Vi er bænket i gymnastiksalen på Escola de Fundo de Vila, parate til det, der skal vise sig at være en fin oplevelse med børns optræden og kulturindtryk fra de forskellige egne af Portugal. Børnene kommer ind klassevis og opfører et fantastisk danseshow for os med dans og musik – ældre, sentimental folkemusik veksler med moderne rytmer. Der er en ufattelig glæde og stolthed hos børnene, og de kan deres stof. Showet er nu heller ikke lavet blot for vores skyld. Det er en fremvisning af essensen af et omfattende kulturprojekt, som skolen har lavet igennem flere måneder og med kulmination for en måneds tid siden med opvisninger for forældre og andre lokale.

Vi har fået at vide, at dette er en skole i et socialt udsat område af São João da Madeira, og at kulturprojektet er et middel til at give disse børn selvtillid og styrke dem med kultur og fælles skabende oplevelser. På en eller anden måde mærker man, at det netop er en sådan børnegruppe, vi har foran os. Så meget desto større er fornøjelsen ved at iagttage, hvor meget de stråler, hvor umage de gør sig, og hvor stolte de er.

Vores værter fortæller, at man arbejder bevidst med at give børnene den slags oplevelser for at fremme deres trivsel, alsidige udvikling og børnenes parathed til indlæring. I det hele taget er man både fra centralt hold og på den enkelte skole meget optaget af at lave skole for alle børn og at skabe en god balance mellem boglige og musisk-kreative fag. Hvad enten det er tiltag for en hel skole eller i forhold til enkelte børn. Man er meget bevidst om inklusion, der også her er en af tidens udfordringer. Endnu et eksempel på, at man i denne by arbejder seriøst og alsidigt med sin skole og sine børn.

Forskellige skolesystemer  – mange fælles træk

Ovenstående eksempler er blot noget af det, vi oplever under de intense dage, vi tilbringer sammen. En vigtig del af et LLP-studiebesøg er i høj grad også de drøftelser og den erfaringsudveksling, der finder sted mellem deltagerne. Hver dag er der oplæg fra de forskellige lande, enten om landets skolesystem eller om specifikke emner, som matcher netop dette studiebesøgs program. Jeg selv fortæller fx om lokal strategisk skoleudvikling og kvalitetsløft i Hvidovre, herunder også om læseløft, Science Kommune, talenthold og ’undervisning-i-undervisning’ af lærerne i klasseledelse og it.

Det er meget slående, hvor mange fælles træk, der er i vores arbejde med skole, pædagogik og undervisning, også selv om der er forskel på, hvordan vi i de respektive lande har tilrettelagt vores skoler og undervisningssystemer. Vi erfarer fx, at krisen med økonomiske nedskæringer til følge er et vilkår, vi alle deler. At det kalder på udvikling og nytænkning omkring skolen, dens indhold og organisering. Vi kan også konstatere, at en række af de tiltag, vi udsættes for fra politisk hold i de enkelte lande, ikke er enkeltstående eller tilfældige tilfælde, men at ganske mange af dem relaterer sig til overordnede europæiske politikker.

Konkret indeholder Lissabonstrategien, vedtaget i 2010 og med målsætning for 2020, strategier og retningslinjer for skolens forpligtelse til inklusion, at uddanne til fremtidens arbejdsmarked, livslang læring og at sikre, at undervisning og curriculum skal støtte en kultur med innovation og entreprenørskab.

i et samlet kalejdoskopisk blik hen over de temaer, vi i gruppen oplever som fælles vilkår og tendenser, kan nævnes:

Økonomisk krise

Den økonomiske krise presser skolesystemerne overalt. Man ser fx, at det giver vanskeligheder i forhold til vedligeholdelse af skolebygninger eller at gøre dem tidssvarende. For ikke at tale om vanskeligheder med at have råd til nødvendige investeringer i fx it-teknologi.

Økonomien spiller også en rolle i forhold til størrelsen af skoler, især sammenholdt med et faldende børnetal, som er situationen i mange lande. Alle steder opleves skolenedlæggelser og -sammenlægninger, og de andre lande har typisk langt større skoler, end vi har i Danmark. Der er mange eksempler på klyngeskoler (’clustering’), det vi på dansk kalder en skole på flere matrikler med fælles ledelse. Et enkelt medlem af gruppen, Paola Dri fra Italien, er fx leder på en skole for 2.000 børn fordelt på 5 matrikler. Fordelene ved en klyngeskole kan bl.a. være bedre muligheder for lærerne for at planlægge og samarbejde indenfor samme aldersgrupper eller fag. Ulempen kan være for meget bureaukrati, og at ledelsen kommer til at være adskilt fra børns og lærers hverdag, hvilket også bliver udtrykt af én af de clusterledere, vi møder.
I gruppen hæfter vi os ved, at ledelsesstrukturen må tage højde for de forskellige ledelsesopgaver og ikke mindst sikre pædagogisk ledelse; en udfordring, der bør arbejdes meget med. 

Sponsorering

Sponsorering er et andet træk, som dukker op rundt omkring og i en grad, der ikke er set tidligere. Det kan være en virksomhed, der finansierer eller bidrager til en tilbygning på skolen, til et nyt bibliotek, teatersal eller sciencelokale, måske til specifikt udstyr eller en aktivitet. En udvikling, vi også har et aktuelt eksempel på i Hvidovre med Boeing, der er på vej med støtte til etableringen af et såkaldt Newton-rum. Udover privat sponsorering opleves også i mange lande, at de nationale myndigheder understøtter en bestemt udvikling via puljer, hvor skolen kan søge økonomisk støtte til fx it eller science. Igen et eksempel på, at udviklingen dirigeres i en bestemt retning, der understøtter den fælles EU-strategi.

Innovation

Innovation og entreprenørskab er ligeledes et gennemgående fokusområde i de fleste lande repræsenteret i gruppen. Det er en forholdsvis ny opgave for skolen at tage disse elementer målrettet ind i sin undervisning, og det er tydeligt, at der rundt omkring bliver afprøvet forskelligt og gået nye veje. Udover at få innovation til at blive en del af undervisningsmiljøet og læringskulturen som sådan, er der helt klart en tendens til øget samarbejde mellem skoler, lokalsamfund og virksomheder. Lokale og nationale konkurrencer iværksættes for at få eleverne til at yde deres ypperste. Skakturneringer og lignende elevaktiviteter, der opøver eleverne i koncentration og det at yde deres bedste, er også udbredte. Ingen tvivl om, at science i hele dette felt har en særstatus, men der er opmærksomhed omkring at spille på en bredere bane. Hvidovres talentprogram vakte i den forbindelse de andres interesse.

Krav til eleverne

Større krav og forventninger til eleverne er også et gennemgående træk. Barren sættes højere i Europas lande i disse år, hvad enten det slår igennem som en gennemgående tænkning og fordring i skolens og lærerens undervisning, eller om det er i form af flere fag og timer og dermed en længere skoledag. I lyset af den lancerede folkeskolereform i Danmark, kom det bag på mig, at det i så høj grad ligner noget, der også finder sted i de andre lande. Faktisk blev vi på en skole præsenteret for et extra-curricular-program, der havde meget til fælles med helhedsskolen. Derudover overværede vi undervisning i kinesisk i en 1.klasse; iværksat fordi de lokale virksomheder har øget handel med Kina. Vi havde dog vores tvivl om det hensigtsmæssige ved netop den løsning.

Timetallet øges rundt omkring. Helt generelt synes der at være en bevægelse mod at løfte det faglige niveau og timetallet. Vi hører ofte, at vi har for få undervisningstimer i Danmark i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Uden at gå nærmere ind i timetalsaspektet i den forestående folkeskolereform i Danmark, giver eksempler fra de andre lande (i gruppen) alligevel stof til eftertanke. Det kunne være en interessant øvelse at sammenligne den faktiske undervisningstid og børnenes skoledag. En helt uvidenskabelig ’barfodsundersøgelse’ i gruppen vidner nemlig om store forskelle i måden, hvorpå skoledagen og –året tilrettelægges. Fx har man i Estland blot 175 skoledage (35 uger), og man holder sommerferie fra 5. juni til 1. september. Frankrigs sommerferie er af samme længde, og skoleåret har her 180 skoledage (36 uger). Man har længere skoledage end i Danmark, til gengæld 1,5-2 timers frokostpause, og elever i ’primary school’ har en fire dages uge med fri hver onsdag.

Evalueringskulturen breder sig

En test- og evalueringskultur har bredt sig igennem de senere år i forlængelse af PISA og andre undersøgelser. Vi kender det fra Danmark med nationale test, obligatoriske afgangsprøver, elevplaner, selvevaluering, kommunens kvalitetsrapport mm. Men vi står bestemt ikke alene; alle de repræsenterede lande oplever en tilsvarende udvikling. Især i England er der en udpræget testtradition, og resultaterne bliver her holdt op mod stramme nationale standarder og mål; endda så vidt, at hvis lærerens elever ikke lever op til standarderne eller gør fremskridt, kan læreren blive fyret. Vel at mærke under hensyn til den elevgruppe, man arbejder med.

Inklusion er ikke et selvstændigt tema i studiebesøgets program, men fordi vi alle er optaget af det, er det noget, vi drøfter gentagne gange og spørger ind til ved skolebesøgene. Vi noterer os, at der i alle landene foregår en fælles inklusionsbestræbelse, bl.a. med udgangspunkt i den overordnede EU-strategi. Her kan især  erfaringer fra Italien fremhæves, men også Spanien og Portugal, der har praktiseret inklusion i mange år; Italien eksempelvis siden 1970’erne.

Lærernes kompetencer er alfa og omega

Lad mig til slut fremhæve ét forhold, som er helt afgørende for, at skolen udvikler sig i den retning og det tempo, vi ønsker, nemlig lærernes kompetencer og kvalifikationer.
Politikerne i São João da Madeira har tydeligvis øje for dette og prioriterer kurser og træning af lærerne, og vi har i gruppen delt vores erfaringer med hensyn til, hvordan efteruddannelse og træning kan tage mange former – fra  deciderede uddannelsesforløb og kurser til organiseret videndeling, teamarbejde, supervision og pædagogiske ledelse.
Men ikke alle deltagere i gruppen har samme oplevelse af rettidig omhu hjemme i egne organisationer. Til gengæld er der i gruppen enighed om, at det er alfa og omega og ganske nødvendigt for at løfte standarden og kvaliteten i en skole, der skal ruste børnene til fremtidens civilsamfund og arbejdsmarked.    

LLP-Studiebesøget synger på sidste vers. Det er fredag midnat, og vi har netop været på en Fado-restaurant i Porto, er blevet beværtet godt med én af regionens mange fiskeretter og dertil kølig lokal hvidvin. Vi har fået overrakt deltagerbevis, og der er blevet holdt taler. Nu sidder vi i bussen på vej mod vores hotel. Stemningen er god, men også en smule vemodig. Det er uhyre interessant, hvordan vi på bare en lille uge er kommet tæt på hinanden – og ikke mindst, hvor meget vi på så kort tid har haft glæde af at være sammen om vores fælles professionelle passion: skolen. Vi har haft mange aha-oplevelser med ’det fælles’ og de vilkår og udfordringer, vi deler - hånd i hånd med en oprigtig nysgerrighed overfor forskelle og det, der er anderledes. Et glimrende eksempel på at livslang læring også kan finde sted i blot en enkelt veltilrettelagt uge med input, refleksion og gensidig spejling.

Kontakt Else Højlund

Else Højlund, udviklingskonsulent: eoh@hvidovre.dk