Gå til indhold

Informationsmøder om ErhvervsPhD

12. april 2013
Nye obligatoriske informationsmøder om ErhvervsPhD skal klæde projektparter på til et godt samarbejde og give mulighed for erfaringsudveksling.

Alle ErhvervsPhD-studerende, virksomhedsvejledere og universitetsvejledere inviteres til et obligatorisk informationsmøde om ErhvervsPhD efter godkendelse af et ErhvervsPhD-projekt. Informationsmøderne afholdes for at klæde projektparterne på til et godt samarbejde og på den måde bidrage bedst muligt til at undgå de udfordringer, der kan opstå i et ErhvervsPhD-projekt.

På mødet vil medarbejdere fra ErhvervsPhD-sekretariatet videregive gode råd til ErhvervsPhD-samarbejdet på baggrund af erfaringsindsamlinger blandt igangværende ErhvervsPhD-projekter, og der vil være gode råd at hente fra parter, der har egne erfaringer med at indgå i et ErhvervsPhD-projekt. Herudover vil der være mulighed for at få et lille glas og udveksle erfaringer med de øvrige deltagere samt stille spørgsmål til medarbejderne fra ErhvervsPhD-sekretariatet.

Datoer

De kommende møder ligger henholdsvis d. 27. august og d. 28. november kl. 14 – 16 og finder sted i Bredgade 40, 1260 København K. Kommende mødedatoer vil blive fastlagt i forbindelse med fastlæggelse af ansøgningsfrister.

 

Handlinger tilknyttet webside