Gå til indhold

Konference - Embrace the Wantrepreneurs and Boost Startups

25. marts 2013
Copenhagen Business Academy og Inkubatoren på Nørrebro inviterer til konference med et dansk og amerikansk perspektiv på innovation og iværksætteri fredag 12. april.

Danskere er blandt de mest entreprenante i verdenen. Vi er dem, der får flest innovative forretningsideer, og vi handler på dem, men det sker i de "gamle" virksomheder. Og det sker i en sådan grad, at antallet af nye iværksættervirksomheder er i lodret fald.

I USA er det en selvfølge, at iværksættere gør det selv. Mantraet i 'den amerikanske drøm' og selvforståelse synes at være, at en potentiel forretningsidé naturligvis skal afprøves. Med udgangspunkt i oplæg fra danske og amerikanske oplægsholdere fokuseres der på uddannelsessektorens rolle i at få danskere til at springe ud som iværksættere.

Konferencen er støttet af Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings Danmark-USA/Canada-program. Programmet har til formål at styrke professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes samarbejde med tilsvarende institutioner i USA og Canada.

Målgruppe

Studerende og undervisere inden for innovation, marketing, entreprenørskab og kultur ved erhvervsakademier og øvrige højere uddannelsesinstitutioner. Desuden er ledelse og konsulenter i væksthuse og firmaer samt øvrige med interesse for emnet velkomne. Konferencen foregår på engelsk.

Programmet

Programmet varer fra 08.45-17.00 og byder på følgende oplæg:

  • "Denmark is a nation of closet entrepreneurs", Thomas Schøtt, Professor i iværksætteri, Syddansk Universitet
  • "How to jump out of the closet …", Timothy Hatten, Professor ved Colorado Mesa University
  • "How to build a vibrant startup community?" Bob Crimmins, serie-iværksætter og aktiv mentor, arrangør og deltager i Seattles startup-sektor
  • "The logic of creative man & the future of learning", Tanja Hall, fremtidsforsker og medstifter af det sociale marketingfirma Fremtidsfabrik
  • "Startup nation DK?", Mikal Hallstrup, Chief Visionary Officer   

    
                                            

Tilmelding

Pr. e-mail til: registration@cphbusiness.dk senest onsdag den 3. april

Deltagelse er gratis.

Dato og sted

12. april kl. 08.45-17.00

Inkubatoren, Copenhagen Business Academy
Blågårdsgade 23B
2200 København N

Handlinger tilknyttet webside