Gå til indhold

Konference: Gammel og ny humaniora?

14. februar 2013
Den 29. januar 2013 afholdt Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation (FKK) sin årlige temakonference i Eigtveds Pakhus. Under overskriften "Gammel og ny humaniora?" var den humanistiske forskning – og særligt dens forhold til nye samfundsmæssige krav – til diskussion.

Gammel og ny humaniora

Spørgsmålstegnet i overskriften viste sig centralt for diskussionerne. For findes der virkelig to former for humaniora? En, der viderefører en mere traditionel dannelsesforestilling, og en anden mere ’forretningsfrisk’ udgave?

Der var enighed om, at man ikke kunne gennemføre en sådan opdeling, men at spørgsmålet alligevel afspejler et genkendeligt spændingsforhold mellem en mere traditionel faglig selvforståelse blandt humanistiske forskere og nye samfundsmæssige forventninger til humaniora. Hertil kommer, at selve genstandsområdet for de traditionelle humanistiske discipliner i disse år flyder mere og mere ud eller ’forfrynses’, så de dækker og er relevante for større dele af samfundet, men dermed omvendt ikke længere fremtræder med samme entydige karakter som tidligere. Hvad er det, et sådant ’greater humanities’ kan og vil? Og hvad kommer i givet fald ikke med fra det mere traditionelle humaniora?

Nye forventninger giver problemer – men også nye muligheder

Der var enighed om, at en defensiv holdning i den øjeblikkelige situation ikke er vejen frem. I stedet for at beklage den manglende støtte til humanistisk forskning, skal humanistiske forskere gribe mulighederne – fx i EU's rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, og i det tilsvarende danske FORSK2020-katalog. Selvom der kun er få områder i de to dokumenter, der direkte henvender sig til humaniora, ligger der en invitation til at byde ind med, hvordan humaniora kan være med til at løse fremtidens samfundsmæssige udfordringer i Europa.

Hvad nu?

Diskussionerne på konferencen er ikke blot betydningsfulde for humanistiske forskeres selvforståelse og fremtidige virke, men kalder også på handling i forhold til en række forskningspolitiske områder, hvor Det Frie Forskningsråd til stadighed skal arbejde på at gøre sin indflydelse gældende. Som et eksempel kan nævnes den bibliometriske forskningsindikator, der skal indrettes, så den tager bedre højde for udviklingen mod mere tværfagligt samarbejde. En udvikling, mange deltagere på konferencen så som helt afgørende for den humanistiske forsknings fremtid, og som blandt andet kunne fremmes ved i højere grad at lade indikatoren belønne forskeres sampublicering.

Stor interesse for dagen

FKK havde inviteret en række forskere til at belyse dagens emne. Efter et indledende oplæg om humanioras nye situation fra Frederik Tygstrup (lektor, KU), belyste Morten Kyndrup (professor, AU) og Mette Birkedal Bruun (professor, KU) konferencens tema, dels med en samlet, overordnet refleksion, dels med præsentationen af et konkret, historisk casestudie fra et helt nyt tværfagligt forskningsprojekt støttet af ERC. Dagens internationale bidrag blev givet af professor Ottmar Ette fra Universitetet i Potsdam, der beskrev, hvordan en af humanioras klassiske grunddiscipliner, den filologiske sprog- og litteraturforskning, aktuelt forholder sig til tre store udfordringer: globaliseringens betydning for den traditionelt nationalt orienterede sprog- og kulturhistorie, den tværdisciplinære dialog med andre videnskaber med interesse for menneskets virkelighed og selvforståelse, og endelig den intensive metodologiske selvrefleksion, der følger med disse åbninger af den humanistiske forskers traditionelle arbejdsfelter.

I den afsluttende paneldebat mellem Bjørn Bredal (redaktør, Politiken), Kirsten Drotner (professor, SDU), Sverre Raffnsøe (professor, CBS), Kristine Samson (adjunkt, RUC) og Klemens Kappel (lektor, KU, ordstyrer) blev en række forskellige holdninger til spørgsmålet om et ’nyt humaniora’ markeret. Spørgsmål der både betonede humanistisk forsknings mangfoldighed, de dilemmaer, denne forskning aktuelt må forholde sig til, og de nye muligheder for humanistisk forskning om at gøre sig gældende.

FKK’s temakonference kom i kølvandet på to andre konferencer (på SDU og CBS), der har taget temperaturen på den humanistiske forskning. Det er glædeligt, at humanistiske forskere føler behov for at diskutere disse overgribende emner, og FKK indgår gerne i dialog med andre interessenter med henblik på at skærpe dansk humanioras profil og indflydelse på samfundsdebatten.

Med venlig hilsen

Arrangørerne fra FKK

Troels Engberg-Pedersen       Anne Jerslev       Frederik Tygstrup      

Handlinger tilknyttet webside