Nørrebro-skole: EU-programmerne er en gavebod

KLOKKEN ER 22 i den aftenstille ankomsthal i Valencia. For flere af eleverne fra Nørrebro Park Skoles 8. klasse er det første gang i deres liv, at de har sat gummiskoene på udenlandsk jord, og de måler genert de spanske værtsfamilier med øjnene. Og omvendt.

Så det er mest lærerne, der står for de muntre udbrud, mens de udveksler knus og kindkys. De har set frem til denne aften siden foråret, hvor ansøgningen til Comenius-programmet blev sendt. Nu er det alvor, nu er projektet i gang.

Det er tid at råbe op. Der bliver sagt et dansk navn og så navnet på en spansk familie, og hver gang trækker en elev sin rullekuffert med over til sine værter og videre ud i aftenmørket.

Hjem til tapas og spørgsmål og svar på famlende engelsk, og først henad kl. 2 vil det være tid til at sove i lillebrors udlånte seng.

For sådan er døgnrytmen i en spansk familie, og som dansk skoleelev bliver man sulten og træt på helt forkerte tidspunkter.

Det handler om forskelle og fordomme

Når lærerne Anette Hansen og Helle Rodenberg fortæller om deres første internationale skoleprojekt, vender de begge tilbage til den aften med deres nervøse elever i lufthavnen.

Projekt har drejet sig om kultur og samfund i Europa, men det er de personlige møder, der står tilbage som de største succeser, mener de. De har nemlig fået deres elever til at modnes.

Og det var også meningen. Idéen opstod nærmest af sig selv, da lærerne fra de fire lande skulle finde på et emne, de kunne samarbejde om. Europæiske lærere tænker både meget ens og meget forskelligt, og det måtte kunne bruges til noget i undervisningen:

- Vi talte om at lave et forløb om miljø. De spanske lærere var forfærdede over at høre, at vi bare hælder vand ud i håndvasken. Dernede genbruger de det vist til havevanding og den slags, siger Helle Rodenberg.

Og forskelle og fordomme er der mange af. Hjemme på Nørrebro spurgte en pige, hvorfor de dog skulle til Spanien i november måned, om ikke alting er lukket på det tidspunkt?

Fri abort, Christian IV og ytringsfrihed

Undervejs i projektet har elever fra Nørrebro Park Skole også været på udveksling til Sicilien og til den tyske landsby Cochem ved Moselfloden. Inden hvert møde forberedte de diskussionsoplæg om dem selv, deres kultur og til sidst naturen. Blandt andet i form af en avis.

I Nørrebro Post kan man læse deres artikler om fri abort, Christian IV, ytringsfrihed og en masse andre ting. Og på udvekslingerne blev emnerne så diskuteret:

- Vi tvang eleverne til arbejde sammen i grupper, hvor de skulle bearbejde information i fællesskab og lave fælles præsentationer, forklarer Annette Hansen. På den måde kom ligheder og forskelle helt tæt på. På engelsk.

Fik håret blæst af på Nørrebro

Ved juletid blev det de danske elevers tur til at få besøg og revanche for al nervøsiteten fra lufthavnen i Valencia. På Nørrebro Park Skole ved man, hvor man kommer fra og er stolt af det:

- Det er sejt at være hovedstadsbarn. Al den trafik og store bygninger og larm... og så en kirkegård klemt ned midt i det hele. Udenlandske gæster får jo nærmest håret blæst af, siger Helle Rodenberg.

Eleverne viste selv deres udenlandske gæster rundt i byen. Og de fagligt svage elever påtog sig også rollen som værter - selvom engelskkundskaberne ikke rakte hele vejen.

- Jeg husker en gruppe af vores drenge, der stod i Rundetårn og viftede med de sedler, de havde forberedt. De hoppede og dansede og pegede rundt, men de var enormt seje og overbevisende – det synes jeg var fedt, erklærer Helle Rodenberg.

Det er ikke en situation, man kan genskabe foran tavlen i et klasseværelse.

EU-programmerne er en gavebod

Da det blev tid til at sige farvel for sidste gang kom både forældre og elever hen og takkede Helle Rodenberg og Annette Hansen for oplevelserne og deres store arbejde med projektet. Det luner. Og for Nørrebro Park Skole er det en begyndelse og ikke en slutning.

- EU-programmerne er jo nærmest en gavebod, og man bør stikke sin snabel i den, smiler Helle Rodenberg.

Det næste projekt bliver klasseudvekslinger med Tyskland og et penneven-projekt med Spanien. Der kommer også besøg fra nogle Comenius assistenter fra Letland og et par Erasmus-studerende, som skal i praktik som led i deres læreruddannelse.

- For eleverne vokser voldsomt af det. Det er en udfordring for dem at mødes og bo hos hinanden og overvinde deres kulturforskelle, men det er også et kulturchok for os lærere at samarbejde. Alle lærer noget!