Nu er der råd og tips til videnpilotansøgning og mulighed for at søge uden videnpilot
Hvad er innovation i Videnpilotordningen? Hvad er en god videnpilotansøgning?
Et videnpilotprojekt skal være innovativt, men innovation kan være mange forskellige ting. Man kan nu på Styrelsen for Forskning og Innovations hjemmeside læse mere om, hvordan innovation opfattes i Videnpilotordningen, og hvad man skal være opmærksom på, når man skriver en videnpilotansøgning.
I januar blev Videnpilotordningen styrket og udvidet til at inkludere nye virksomheder og videnpiloter. Samtidig ønskede Rådet for Teknologi og Innovation, som står bag ordningen, at der blev sat fokus på kvalitet i projekterne. Siden januar har virksomhederne således skulle inkludere en projektbeskrivelse i ansøgningen. Det er denne del, som det nu er muligt at få råd og tips til på de nye sider.
Ansøgning uden videnpilot
Ved indgangen i juli måned i år er det samtidig blevet muligt at søge uden navngiven videnpilot. Hvis projektet godkendes, har man så op til et halvt år til at finde en højtuddannet, der gerne vil ansættes som videnpilot i virksomheden.
Handlinger tilknyttet webside