Sidste mulighed for LLP-studiebesøg er 15. oktober
Hvis du vil deltage i et af de sidste LLP-studiebesøg, skal du indsende din ansøgning senest 15. oktober.
Sådan lyder opfordringen fra Det europæiske Center for Erhvervsuddannelse, der netop har annonceret den sidste frist for ansøgninger til LLP-studiebesøg. Fristen er 15. oktober 2013.
Find dit besøg i kataloget
LLP-studiebesøg varer typisk 3-5 dage og fokuserer på et bestemt uddannelsesfagligt tema. Besøgsgruppen sammensættes af uddannelseseksperter fra 12-15 forskellige lande.
Interesserede kan studere kataloget for 2013/14, som indeholder beskrivelser af de LLP-studiebesøg, som uddannelsesinstitutioner og andre organisationer rundt om i Europa udbyder frem til sommeren 2014.
Læs mere om LLP-studiebesøg
Du kan læse mere om LLP-studiebesøg og betingelserne for at deltage her på hjemmesiden, hvor du også finder gode råd til, hvordan du forbereder dig bedst muligt inden afrejsen.
Det er sidste chance
LLP-studiebesøg er en del af EU's Program for Livslang Læring, som udløber ved udgangen af 2013. Efterfølgeren er et nyt program med navnet Erasmus+, der vil indeholde mange nye muligheder for europæisk og internationalt samarbejde om uddannelse, ungdom og sport. Studiebesøgene bliver dog ikke videreført i det nye program.
Handlinger tilknyttet webside