Nu lukkes der for ansøgninger til LLP-Studiebesøg
Hvis du er leder på en uddannelsesinstitution, vejleder, medlem af et fagligt udvalg eller i det hele taget beslutningstager på uddannelsesområdet, kan du endnu nå at søge om at deltage i et LLP-Studiebesøg til efteråret.
Ansøgningsfristen er 28. marts for studiebesøg, der finder sted fra september 2013 til februar 2014. Du kan se, hvilke besøg, der udbydes i kataloget over studiebesøg.
Hvis du vil deltage i et LLP-studiebesøg, skal du indsende din ansøgning online via Det europæiske Center for Erhvervsuddannelses hjemmeside.
Du kan læse mere om LLP-Studiebesøg og betingelserne for at deltage på vores hjemmeside.
LLP-studiebesøg er en del af EU's Program for Livslang Læring. Ordningen bliver ikke videreført efter 2013.
Handlinger tilknyttet webside