Regeringen lancerer Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger
Regeringen har netop lanceret vækstplan for vand, bio & miljøløsninger. Regeringen har tre ambitioner med planen:
- Danmark skal være et vækstcenter for effektive og intelligente løsninger på verdens vandudfordringer.
- Danmark skal være et vækstcenter inden for viden, teknologi og produktion i en bæredygtig bioøkonomi.
- I en verden med knappe ressourcer skal danske virksomheder være blandt de bedste til at producere mere med mindre.
Med vækstplanen tages i alt 40 initiativer fordelt på fem indsatsområder:
Vandløsninger
Med øget fokus på effektivitet i vandsektoren og industrien skærpes efterspørgslen efter omkostningseffektiv teknologi, der kan eksporteres, ligesom indsatsen for test, demonstration, markedsmodning og markedsføring styrkes.
Biobaserede løsninger
Regeringen etablerer en samlet strategisk ramme for udvikling af bioøkonomien med tiltag, der fremmer et europæisk marked fra 2020 og nu og her styrker mulighederne for at omsætte dette markedstræk til vækst og job i Danmark.
Ressourceeffektivitet og affald
Der sættes ind for at fremme løsninger for en mere ressourceeffektiv produktion samt for at få en mere konkurrencedygtig og innovative affaldssektor.
Renluftsløsninger
Der igangsættes en indsats for demonstration af løsninger til bekæmpelse af luftforurening i storbyer
Andre initiativer til styrkelse af grønne løsninger
Der tages initiativer inden for forskning og uddannelse, intelligent offentlig efterspørgsel samt øget markedsføring, eksport- og investeringsfremme af grønne løsninger.
Uddannelsesminister Morten Østergaard:
- Bæredygtige og effektive løsninger inden for vand, bio og miljøområdet kræver stærke forskningsmiljøer, innovation og de rette kompetencer. Derfor indeholder vækstplanen også en lang række initiativer med fokus på at styrke forskningsmiljøerne, skabe nye samarbejdsflader og løbende udvikle uddannelserne, så vi sikrer relevante kompetencer til fremtidens arbejdsmarked.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Uddannelsesministeriet:
Kontorchef Hanne Haarup Thomsen, tlf. 7231 8400, e-mail: hht@fi.dk
Pressesekretær Ingeborg Nielsen, tlf. 2211 0200, e-mail: imen@fivu.dk
Erhvervs- og Vækstministeriet:
Pressesekretær Søren Møller Nielsen, tlf. 3392 3166, e-mail: smn@evm.dk
Handlinger tilknyttet webside