Se vinderne af InnovationSTORM live
Fem innovationspriser
For at belønne nogle af de mange innovative produkter, processer og services, som dagligt udvikles i de danske virksomheder, overrækker H.K.H. Prinsesse Marie, uddannelsesminister Morten Østergaard og formanden for Rådet for Teknologi og Innovation Conni Simonsen fem innovationspræmier ved en stor og festlig begivenhed i Grev Moltkes Palæ d. 25. september kl. 13.00-16.30.
Imellem en række festlige indslag vil det være muligt at høre om nye måder at tænke innovation på fra en lang række virksomheder og eksperter, der til daglig beskæftiger sig med Danmarks innovationsevne.
Overvældende interesse
Arrangementet er blevet mødt af en overvældende interesse fra virksomheder, brancheorganisationer, universitetsverdenen og det øvrige innovations- og erhvervsfremmesystem.
Udover de godt 400 tilmeldte gæster, er der en venteliste på 50 personer, som ønsker at deltage i arrangementet. Derfor vil InnovationSTORM 2013 blive livetransmitteret direkte fra ministeriets hjemmeside.
Her kan personer, der ikke har kunnet få plads, eller ønsker at se arrangementet på internettet, følge med og se når priserne overrækkes.
- Følg InnovationSTORM 2013 live her
- Læs mere om InnovationSTORM 2013 her
- Se programmet for InnovationSTORM her (pdf)
InnovationSTORM 2013
- Omkring 200 virksomheder har budt ind med innovationer
- 25 virksomheder er blevet nomineret
- 5 vindere i følgende fem kategorier:
-
OrkanSTORM – den fremadstormende: Innovationen, der på særlig kort tid har opnået succes
-
TornadoSTORM – den udadstormende: Innovationen, der fokuserer globalt
-
SneSTORM – den visionære: Innovationen, der er særlig nytænkende og innovativ
-
TropiskSTORM – den medmenneskelige: Innovationen, der bidrager til menneskers livskvalitet
-
InnovationSTORM 2013: Årets innovation
Handlinger tilknyttet webside