Søg om tilskud til internationalt samarbejde og udvekslingsaktiviteter for unge
24. juni 2013
Europa-Kommissionen har afsat midler til internationalt samarbejde på ungdomsområdet samt til unge, som gerne vil styrke deres kompetencer og faglighed gennem udvekslingsaktiviteter.
Europa-Kommissionen har nu åbnet for ansøgninger om midler til udvikling af europæisk samarbejde på ungdomsområdet. Formålet med tilskuddet er at støtte partnerskaber mellem regionale og lokale institutioner og andre relevante aktører, som er aktive på ungdomsområdet på europæisk plan.
Formål
Målet er at udvikle langsigtede partnerskaber, der kan styrke det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og udbrede kendskabet til Aktive Unges muligheder.
Ansøgningskrav
Projektet skal være relateret til ungdomsområdet og ikke-formel uddannelse.
Følgende aktiviteter er støtteberettigede:
- Transnationale ungdomsudvekslinger
- Nationale eller transnationale ungdomsinitiativer
- Den Europæiske Volontørtjeneste
- Uddannelse og netværk
Ansøgningsfrist:
Ansøgninger skal indsendes senest den 5. september 2013 kl. 12:00 (Bruxelles-tid).
Projektstart
Projekterne skal starte mellem den 1. marts 2014 og 1. september 2014.
Handlinger tilknyttet webside