Tilfredshed med masteruddannelserne
Deltagere og aftagere er generelt tilfredse med masteruddannelserne. Det slår en ny undersøgelse af de eksisterende masteruddannelser fast. Det er Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, der har udført undersøgelsen for Uddannelsesministeriet.
Ifølge undersøgelsen er både deltagere og aftagere positive i deres vurderinger af masteruddannelserne. Masteruddannelserne har betydning for deltagernes faglige udvikling og evne til at koble teori og praksis på arbejdsmarkedet. Det er aftagernes vurdering, at udbyttet er størst, når arbejdsgiveren har truffet et reflekteret valg af masteruddannelsen.
Undersøgelsen peger også på vigtigheden af, at der er et varieret udbud af masteruddannelser, og at masteruddannelserne baseres på den nyeste viden inden for det pågældende område.
Formålet med masteruddannelserne er at kvalificere voksne med en videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder og organisationer.
Handlinger tilknyttet webside