Transgene minigrise i kamp mod åreforkalkning

Bedriften, der er resultatet af seks års intens forskning, er netop publiceret i det fornemme Science Translational Medicine - et undertidsskrift til tidsskriftet Science.

”Vores forskning er et godt eksempel på, at det nytter med langsigtede investeringer i ikke bare grundvidenskab, men også i den translationelle medicin, som handler om at koble den biologiske viden om sygdomme med udvikling af nye metoder og teknologier til brug i forebyggelse, diagnosticering og behandling,” siger Jacob Fog Bentzon fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

”Det var blandt andet en bevilling fra Det Frie Forskningsråd, der kickstartede vores arbejde med den transgene gris for seks år siden. Uden den var vi aldrig nået hertil,” siger Jacob Fog Bentzon, der undervejs i forløbet også har fået midler fra Højteknologifonden, Lundbeckfonden og Hjerteforeningen. Forskningen har desuden været understøttet af en generel oprustning inden for transgene dyremodeller ved Århus Universitet med oprettelsen af den nationale forskningsinfrastruktur DAGMAR i 2009 og en strategisk udbygning af faciliteterne for arbejdet med store dyremodeller.

Grisen, der er den første af sin art i verden, er produceret i et tværfagligt samarbejde mellem forskere med ekspertise i genetik, kloning og hjertemedicin. Den skal bruges til at udvikle nye metoder til diagnosticering og behandling af åreforkalkning. En alvorlig sygdom, der typisk udvikler sig langsomt over 30-50 år og kan føre til blodpropper i hjerne og hjerte. I Danmark døde godt 14.000 personer i 2010 af en hjertekarsygdom, som i langt de fleste tilfælde skyldes netop åreforkalkning.

”Faktisk er åreforkalkning en af de alvorligste sygdomme verden over. Åreforkalkning er eksempelvis den næsthyppigste dødsårsag i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi får bedre metoder til at diagnosticere sygdommen tidligt og bliver i stand til at behandle den, før den gør skade”, siger Jacob Fog Bentzon.

Minigrisene har en størrelse og opbygning af hjertekar-systemet, der minder meget om menneskets. Derfor kan medicinsk udstyr direkte afprøves i og på modellen. Blandt andet kan man scanne den og - i modsætning til et menneske – bagefter aflive den og undersøge vævet.

”Vi ved, at årsagerne til åreforkalkning skyldes faktorer som højt kolesterol, højt blodtryk, rygning og diabetes. Vi kender de centrale biologiske mekanismer og kan også til en vis grad behandle sygdommen ved eksempelvis at give kolesterolsænkende medicin. Men det er vanskeligt at finde de personer, der har brug for medicinen, fordi de eksisterende musemodeller ikke har været gode nok til at udvikle nye diagnosticeringsmetoder. En anden udfordring er, hvordan man måler effekten af medicinen på åreforkalkningen? Vi vil derfor gerne i fremtiden kunne finde ud af, hvor meget åreforkalkning, der er i kroppen, og hvordan aktiviteten i sygdommen er, for at kunne behandle den på den rigtige måde,” siger Jacob Fog Bentzon.

For yderligere information kontakt:

Jacob Fog Bentzon, tlf. 78 45 90 52, email: jben@ki.au.dk
Grete Kladakis, kontorchef, Styrelsen for Forskning og Innovation, tlf. 25 18 66 28