Uddannelsesministeriet får en ny styrelse
19. juni 2013
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering slås sammen til én styrelse.
Efter Folketingsvalget i 2011 blev alle videregående uddannelser samlet i Uddannelsesministeriet og organiseret i to uddannelsesstyrelser: Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (VUS) og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI).
Fra 1. oktober 2013 lægges de to styrelser sammen til én styrelse: Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Den nye styrelse skal styrke synergien og videreudviklingen af helhedstænkning på uddannelsesområdet.
Stillingen som direktør for den nye styrelse slås op før sommerferien med ansøgningsfrist i begyndelsen af august 2013.
Handlinger tilknyttet webside