Video: Ny generation af biobrændsler
Biomasse anvendes til en lang række af energiformer og er vores største kilde til vedvarende energi. Anvendelsen af bioenergi finder sted indenfor kraft og varme og transportsektoren. For at kunne udnytte biomassens fulde potentiale er det nødvendigt, at der udvikles reelt bæredygtige teknologier, som samtidig afkobler anvendelsen af biomasse til energi fra anvendelsen af biomasse til fødevarer.
For at styrke forskningen på dette område har Det Strategiske Forskningsråd bevilliget 22 millioner kroner til forskningscenteret Bio4Bio på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
Det Strategiske Forskningsråd har produceret en video, som i lyd og billeder fortæller om forskningen, og udfordringen med at udvikle bioteknologier og biomasser, der kan realisere det store teknologiske og ressourcemæssige potentiale heri.
Se videoen om Bio4Bio centret
Handlinger tilknyttet webside