Søg midler til projekter om køn og ligestilling på pædagoguddannelsen
25. november 2014
Professionshøjskolerne kan nu søge midler til udviklingsprojekter om køn, seksualitet og ligestilling på pædagoguddannelsen. Puljen består af tre millioner kroner, og midlerne skal søges inden 10. december 2014.
Regeringen har afsat tre millioner kroner til at understøtte et større fokus på kønsdimensionen på pædagoguddannelsen.
Professionshøjskoler kan nu søge om tilskud fra puljen til at opkvalificere undervisere i modulet ’køn, seksualitet og mangfoldighed’, til udvikling af undervisningsmateriale eller til at afdække viden og best practice på området.
Professionshøjskolerne kan søge tilskud til projekter individuelt eller sammen, og der kan søges om midler på minimum 50.000 kroner.
Ansøgninger skal sendes via ansøgningsskema senest 10. december 2014 klokken 12.00.
Handlinger tilknyttet webside