International B2B software days i Wien
"International B2B software days -The future of Digital Business & Celtic-plus and Eurostars projects" afholdes af Austrian Research Promotion Agency i samarbejde med Vienna Business Agency, EUREKA office og Enterprise Europe Network. Dette er en unik mulighed for at møde østrigske og europæiske IKT- og softwarevirksomheder samt IKT- forskningsmiljøer, der søger europæiske partnere til bl.a. Eurostars og Celtic-plus projekter.
Informationsmøder
Styrelsen for Forskning og Innovation (FI) afholder to informationsmøder i april, hvor styrelsens innovationsattaché i München, Emilie Sidsel Normann, deltager sammen med Jens Peter Vittrup fra Innovationsfonden. Her kan deltagere bl.a. få mere information om samarbejde i regi af EUREKA og fundingmuligheder gennem Eurostars. Møderne finder sted:
- Onsdag den 8/4 kl. 16-17.30 i FI, Bredgade 40, København
- Torsdag den 9/4 kl. 16-17.30 på Teknologisk Institut, Kongsvang Alle 29, Aarhus.
Tilmelding skal ske til Winnie Laugø på whl@fi.dk senest den 7. april kl. 10.
Tilskud til rejseomkostninger
Deltagelse i 2-dages arrangementet er gratis. FI yder tilskud til rejseomkostningerne i form af et rejsestipendium:
- For GTS og Innovationsnetværk dækker FI udgifter til fly for op til en person (max 3.000 kr. per billet) under forudsætning af, at instituttet/netværket medbringer mindst to kunder/medlemmer (SMV’er) per rejse.
- For små og mellemstore danske virksomheder (SMV’er) dækkes op til 50 pct. af udgifterne til transport og hotel (svarende til maksimalt 3.000 kr.).
- For forskere dækkes op til 25 pct. af udgifterne til transport og hotel (svarende til maksimalt 1.500 kr.).
Der er afsat et begrænset antal pladser til disse rejsestipendier. De besættes efter først-til-mølle princippet.
Hør mere om arrangementet, støttemuligheder og tilmelding til konferencen hos innovationsattaché Emilie Normann, Innovation Centre Denmark, München, på eminor@um.dk eller tlf +49 (0)89 5458 5421.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside