Gå til indhold

Det Frie Forskningsråd støtter mindretal i Det Etiske Råd vedrørende forskningsmæssig anvendelse af sundhedsdata

18. juni 2015
Det Frie Forskningsråd finder ikke, at forslag om en ny samtykkemodel vedrørende den forskningsmæssige anvendelse af sundhedsdata støttet af et flertal i Det Etiske Råd er til gavn for hverken borgere eller forskning.

Et flertal af Det Etiske Råds medlemmer anbefaler en ny samtykkemodel for den forskningsmæssige anvendelse af sundhedsdata, det såkaldte meta-samtykke. Modellen indebærer, at borgerne selv skal tage stilling til, hvornår de vil give samtykke til anvendelsen af deres sundhedsdata. Et mindretal i Det Etiske Råd mener, at et sådant meta-samtykke ikke gavner borgerne og foreslår i stedet, at borgernes tillid til forskningen styrkes gennem de beskyttelsesforanstaltninger, som Det Etiske Råd i øvrigt foreslår. Det Frie Forskningsråd støtter mindretallet i Det Etiske Råd på dette punkt og mener ikke, at Danmark bør prioritere yderligere regulering af den i forvejen særdeles velregulerede forskning i sundhedsdata. 

 

Handlinger tilknyttet webside