Gå til indhold

NOS-HS: Opslag om eksplorative workshops på vej

19. februar 2015
Det nordiske samarbejdsorgan for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning (NOS-HS) åbner den 17. marts 2015 for ansøgninger om støtte til Serier af eksplorative workshops 2015. Ansøgningsfristen er den 21. april 2015.

Serier af eksplorative workshops

Formålet med de eksplorative workshops er at promovere udviklingen af nye forskningsområder og -programmer inden for humaniora og samfundsvidenskab i de nordiske lande.

Der kan søges om støtte til to til tre workshops til maksimalt 50.000 euro for hver serie af workshops.

Ansøgere skal have minimum en ph.d.-grad eller tilsvarende og være tilknyttet universiteter eller forskningsinstitutioner i Norden. Der skal være mindst to medansøgere til hver ansøgning, og hoved- og medansøgere skal repræsentere institutioner i mindst tre forskellige nordiske lande.

Ansøgningsfristen er den 21. april 2015. På NOS-HS’ hjemmeside kan du læse mere om det kommende opslag, og hvordan du indsender en ansøgning:

Spørgsmål rettes til NOS-HS’ sekretariat, Anni Järvelin: .

Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation og Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv deltager i NOS-HS.

Handlinger tilknyttet webside

Afsendere