Verdensmester i viden? – måske, men vi kan gøre det endnu bedre

19. maj 2015

Hvad er årsagerne til, at dansk forskning er i verdensklasse, og hvor godt går det reelt med innovation i Danmark? Danmarks Forsknings og Innovationspolitiske Råd fik selv gode input, da rådet den 11. maj 2015 inviterede til debat blandt vigtige aktører.

Danmarks Forsknings og Innovationspolitiske Råd (DFiR) har til opgave at rådgive om, hvordan vi bedst indretter forsknings- og innovationssystemet i Danmark. Men ved konferencen ’Verdensmester i viden’ var rollerne byttet om. DFiR har givet sig i kast med et omfattende og dybdegående projekt, og kun delresultater og hypoteser var på plads, da DFiR åbnede dørene for konferencen. Formålet var derfor at få inspiration og ideer til, hvordan det videre arbejde med projektet skulle forme sig.

Her kan du læse om drøftelserne på konferencen, se samtlige tweets og hente oplægsholdernes præsentationer.

Hvad er årsagerne til dansk forsknings succes?

Formanden for DFiR, Jens Oddershede, bød velkommen til konferencen og rådsmedlem Nickie Spile introducerede herefter DFiRs fem hypoteser om, hvad grundene kan være til, at dansk forskning på en række parametre ser ud til at være i den internationale top. Disse blev herefter kommenteret af en række oplæg og et panel.

Panel Overordnet var der tilslutning til, at de fem hypoteser (se link til årsrapport nedenfor), som DFiR har identificeret, var væsentlige i forklaringen på dansk forsknings succes. Der kom dog forslag til skærpelser af hypoteserne samt – måske mest interessant – forslag til nye hypoteser.

Skal nye hypoteser inddrages?

Der var en del, der nævnte forskeres samarbejde med det private erhvervsliv, som en mulig bidragsyder til dansk forsknings høje niveau målt på gennemslagskraft. Andre nævnte universitetsfusionerne som en ændring, der har fremmet kritisk masse i forskningen til gavn for forskningskvaliteten. Andre igen nævnte de private fondes vigtige rolle. Endelig var der nogle, der pegede på mere kulturelle årsager til dansk forsknings succes, som måske går langt tilbage i tiden og har at gøre med en videnskabelig kultur, netværk, mm., etableret for mange år siden.

Men selvom der generelt var tilslutning til præmissen om, at dansk forskning klarer sig godt, var der også en generel opfattelse af, at vi kunne blive bedre på en række områder. For eksempel blev det nævnt som et problem, at uddannelsespolitikken går i en anden retning end forskningspolitikken til skade for den forskningsbaserede uddannelse. Andre nævnte, at vi kunne blive endnu bedre til at rekruttere internationale forskere og at rekrutteringspraksis på universiteterne generelt kunne blive bedre og mere gennemskuelig. Endelig nævnte flere, at det er helt afgørende at overveje, hvad der i fremtiden vil udgøre de væsentligste udfordringer for forskningen.

Hvor godt går det reelt med innovation i Danmark?

På innovationsområdet er præmissen om, at det går godt ikke så entydig som på forskningsområdet. Derfor satte DFiR sig for i første omgang at afdække, hvor godt det reelt går med innovation i Danmark i international sammenligning. Rådet præsenterede ved konferencen et bud på 11 indikatorer for innovation. Disse blev drøftet af et panel og kommenteret ved en keynote.

Publikum

Diskussionerne på konferencen afspejler, at det er et vanskeligt område at få klar og utvetydig viden om Danmarks performance. Der var enkelte forslag til nye indikatorer for innovation. Men det, der fyldte mest på konferencen, var synspunkter i forhold til, hvordan Danmark kunne blive endnu bedre til at innovere.

Mere samarbejde mellem offentlig forskning og privat erhvervsliv

Mange af disse synspunkter kredsede om samarbejdet mellem den offentlige forskning og det private erhvervsliv – hvor DFiRs indikatorer netop antyder, at der kunne være en udfordring. Birgitte Andersen, direktør i den britiske tænketank Big Innovation Centre, pegede blandt andet på, at det er afgørende, at der findes rum, hvor videninstitutioner og private virksomheder kan mødes og samarbejde om problemer for at skabe innovation. Andre talte om nødvendigheden af forbedrede muligheder for mobilitet mellem offentlige forskningsinstitutioner og det private erhvervsliv. Andre igen mente, at samarbejdet ville komme, hvis der blev forsket mere inden for områder, der efterspørgers af virksomhederne.

DFiR vil nu tage en drøftelse af de mange gode ideer og diskussioner på konferencen og på den baggrund beslutte, hvordan det videre arbejde med projektet skal forløbe. Rådet vil gerne takke alle dem, der deltog og var med til at gøre det til en spændende og udbytterig dag – forhåbentlig for både rådet og de fremmødte.