Du er her: Forside Aktuelt Nyheder 2016 Dansk professor får prestigefuld toppost i Hamborg

Dansk professor får prestigefuld toppost i Hamborg

Danmark har en lang tradition for videnskabelig ekspertise inden for udviklingen og udnyttelsen af røntgen- og synkrotronstråling. Det belønnes nu med en europæisk toppost til professor Robert Feidenhans’l fra Niels Bohr Institutet, som er udnævnt til direktør for European XFEL i Hamborg.

17. oktober 2016

Robert Feidenhans’l

Den Europæiske Fri-Elektron Røntgenlaserfacilitet (European XFEL) i Hamborg er en af Europas nye store forskningsfaciliteter, som Danmark deltager i. Når European XFEL står færdig, vil den generere ultrakorte røntgenstråler – op til 27.000 gange i sekundet – med en brillans, der er en milliard gange højere end de bedste kilder til røntgenstråling. Facilitetens enestående røntgenstrålingsanlæg vil komme flere videnskabelige områder til gavn herunder medicin, kemi, materialevidenskab, nano- og energiteknologi samt elektronik. Direktør for Styrelsen for Forskning og Innovation Hans Müller Pedersen glæder sig over at have en dansker i direktørstolen:

- Det er en rigtig glædelig nyhed, at professor Robert Feidenhans’l er udnævnt til direktør på European XFEL. I Danmark investerer vi i europæisk forskningsinfrastruktur for at give danske forskere adgang til de bedste og mest innovative forskningsfaciliteter i Europa. European XFEL er et nyt værktøj i verdensklasse, som nu med en dansker ved roret stilles til rådighed for de bedste forskere. Det kan vi være meget stolte over, siger direktør for Styrelsen for Forskning og Innovation Hans Müller Pedersen.

Robert Feidenhans’l har været involveret i materialeforskning i over 20 år og har stor erfaring med forskningsledelse både nationalt og internationalt. Han er i øjeblikket institutleder på Niels Bohr Institutet på Købehavns Universitet og har tidligere været formand for både ESRF Council og XFEL Council.

- Jeg er meget stolt over at blive udnævnt til direktør for European XFEL på et så afgørende tidspunkt. Forskerne vil begynde at gennemføre de første forskningseksperimenter allerede i sommeren 2017. Særligt spændende bliver det at følge det danske instrument, som Danmarks Tekniske Universitet har udviklet sammen med den danske virksomhed JJ X-Ray. Jeg forventer, at European XFEL inden for en kort årrække kan levere ny banebrydende viden om især kemiske og biologiske processer, som i sidste ende vil blive en samfundsgevinst i form af nye materiale og forbedret medicinske behandlingsmetoder, siger den nyudnævnte direktør i European XFEL.

Kontrakter for 39 millioner til dansk virksomhed

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har sammen med den danske virksomhed JJ X-Ray fået knap 39 millioner kroner til at udvikle, fremstille og installere et af de i alt seks instrumenter på European XFEL benævnt- Femtosecond X-ray Experimentet (FXE).

FXE instrument

Det danskbyggede instrument vil give forskere et unikt værktøj, der blandt andet gør det muligt at kortlægge detaljer på atomart niveau ved at tage tredimensionelle samt filme ultrahurtige kemiske reaktioner i væsker og gasser. Direktør i JJ X-Ray, Christian Mammen, er meget spændt på at være med i et så stort et projekt:

- Det var været spændende og utroligt lærerigt at arbejde med udvikling af højt specialiseret udstyr til en ’state of the art’ forskningsfacilitet som European XFEL. Denne opgave har tilladt virksomheden at vokse med fem nye medarbejdere og muliggjort investeringer i avanceret renrum og måleudstyr. Derudover vil det sikre virksomheden et ry og navn på det internationale Big Science-marked og har allerede sikret store projekter for andre faciliteter. Dermed har det cementeret vores fortsatte udvikling og vækst, siger direktør i JJ X-Ray Christian Mammen.

På DTU glæder man sig også over de mange muligheder, som faciliteten fører med sig. Og der er en klar forventning om, at de nye resultater vil være at finde i de fremmeste videnskabelige tidsskrifter som Science og Nature de kommende år. 

- Danske forskere vil få en unik adgang til at benytte en facilitet, der bliver førende inden for forskning med kraftige røntgenlasere, som vi kan bruge til at tage billeder af atomer i bevægelse, for eksempel som reaktion på absorption af lys. Den type reaktioner ser man i molekyler både i fotosyntese, i solceller og i vores synssans. Og de styrer processer, som afgør, hvorfor træernes blade kan holde til timevis af sollys, mens mennesker bliver solskoldede. Hvis vi skal blive bedre til at udnytte solenergi, kræver det en bedre forståelse af processen bag lysabsorption og transport af energi i molekylære systemer. Til det har vi brug for ultrakorte røntgenpulser, siger professor Martin Meedom Nielsen fra DTU.

Senest opdateret 15. august 2019