Deltag i IKT-arrangement, og lær fra succesfulde virksomheder
Hvem kan du møde?
På mødet vil virksomhederne Chocolate Cloud Aps og Scandinavian Micro Biodevices dele ud af deres guldkorn, mens EU-eksperter fra EuroCenter og Europa-Kommissionen vil fortælle om de kommende EU-finansieringsmuligheder.
Chocolate Cloud Aps
Den nordjydske virksomhed Chocolate Cloud Aps udvikler sikker sky teknologi med finansiering fra Horizon 2020. Projektet 'Secure Cloud' fokuserer på at løse de problematikker, der opstår omkring it-sikkerhed, tryghed og adgang til forskellige apps i skyen. Et problemfeltet, der bliver mere og mere aktuelt efterhånden, som samfundet digitaliseres.
Scandinavian Micro Biodevices
'Smartdiagnos' er Scandinavian Micro Biodevices nye Horizon 2020 finansierede forsknings- og udviklingsprojekt, som sigter mod at udvikle en ny metode til at stille en diagnose om sygdommen sepsis tidligt i sygdomsforløbet. Projektet fokuserer både på den kliniske analyse og på at udvikle et nyt teknologisk produkt, der kan integrere flere af de forskellige elementer af processen. Det betyder, at en diagnose kan stilles korrekt og hurtigt.
Handlinger tilknyttet webside