Denmark-Israel Innovation Day med fokus på Smart Cities
Den israelske ambassade inviterer danske virksomheder, forskere og byplanlæggere til Denmark-Israel Innovation Day den 30. maj 2016 på DTU Scion.
Denmark-Israel Innovation Day har til formål at bringe danske og israelske virksomheder og forskere sammen for at udforske samarbejdsmuligheder. Programmet indeholder en række oplæg af danske og israelske eksperter samt skræddersyede B2B-møder.
Mange af de udfordringer, som moderne byer står over for, er universelle, og der er derfor stort potentiale i at dele erfaringer, idéudveksle og samarbejde om løsninger på tværs af landegrænser.
Arrangementet afholdes af den israelske ambassade i Danmark, som Styrelsen for Forskning og Innovation samarbejder med om at igangsætte aktiviteter, der kan understøtte forsknings- og innovationssamarbejder mellem danske og israelske forskere og virksomheder.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside