Europæisk borgerdebat om rummet
Den europæiske rumorganisation ESA arrangerer lørdag den 10. september borgerdebatter i 22 europæiske lande om Europa i rummet. Her har alle mulighed for at bidrage til debatten om fremtidens rumfart og rumforskning. Deltagelse i begivenheden kræver ingen faglige forudsætninger, og det er gratis at deltage.
ESA er en mellemstatslig organisation med deltagelse af 22 europæiske medlemslande, hvoraf Norge og Schweiz er de to eneste uden for EU. Samarbejdet har til formål at udvikle og fremme anvendelse af rumteknologi og rumforskning, udvikle satellitter og andet rumudstyr til udforskning og anvendelse af rummet udelukkende til fredelige formål. Danmark har været medlem af ESA siden 1975, og det danske medlemskab varetages af Styrelsen for Forskning og Innovation.
ESA's borgerdebat i Danmark afholdes den 10. september på Coworking Odense, Havnegade 4, 5000 Odense. Tilmeldingsfrist den 4. september 2016.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside