Europæisk rumfartøj lander på Mars
I 2003 forsøgte ESA for første gang at lande et rumfartøj på Mars. Men landingen af Beagle 2 mislykkedes og eventyret på den røde planet sat på hold. Mange europæiske forskere har siden ventet på et nyt forsøg. Den 19. oktober kan derfor blive en stor dag for europæisk rumforskning. Målet er at indsamle videnskabelige data, der kan bringe os nærmere et svar på, om der er liv på Mars.
Ankomst til Mars
ExoMars består af en lille satellit, der skal måle gasser i Mars’ atmosfære og et landingsmodul. Landingsmodulet er udviklet med det ene formål at udvikle europæisk teknologi, der kan lande på Mars – en teknologi som kun USA besidder i dag.
Den 16. oktober går rumfartøjet i kredsløb om den røde planet, og satellitten adskilles fra landingsmodulet. Satellitten skal i 400 kilometers højde søge efter metan og andre atmosfæriske gasser, der kunne vidne om aktive biologiske eller geologiske processer og dermed tegn på liv. Selve landingen finder sted den 19. oktober.
Indsamlingen af data påbegyndes i december 2017 efter en kalibreringsfase og vil fortsætte i fem år. ExoMars satellitten skal desuden bruges til kommunikation med Jorden, når anden del af den europæiske mission gennemføres i 2020. Her skal der sendes en robotbil til Mars. ExoMars fortsætter efter planen med at indsamle data om Mars frem til udgangen af 2022.
Dansk teknologi med om bord
Danmark har gennem sit medlemskab af ESA bidraget med omkring 45 millioner kroner til ExoMars missionen siden 2005, og danske virksomheder er derfor involveret blandt andet ved at levere strømforsyningen til missionens landingsmodul. Med strømforsyningen, som omfatter kendt teknologi fra blandt andet Rosetta missionen, fulgte også en avanceret nyudviklet sensorpakke.
Strømforsyningen skal foretage en lang række kontrolmanøvrer og målinger af temperatur, tryk og landingsfartøjets orientering under turen ned mod Mars’ overflade. Den medvirker desuden til frigørelsen af landingsmodulets varmeskjold og faldskærm samt styring af de små raketmotorer, der bruges under den sidste del af landingen.
Strømforsyningens opgave slutter lige inden landingsmodulet rammer Mars’ overflade og få meter før afbrydes strømmen til enheden. På det tidspunkt har den allerede sendt alle data via satellitten til ESA’s kontrolcenter i Darmstadt, Tyskland.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside