Gå til indhold

Få inspiration til Nordplus projekter i ny publikation

03. februar 2016
1. marts 2016 er der ansøgningsfrist for tilskud gennem Nordplus. Hent inspiration til nye projekter i en publikation, som præsenterer gode eksempler på nordisk og baltisk uddannelsessamarbejde inden for voksenområdet.

En faglærer på en teknisk skole i Grønland har udviklet eksamensmateriale til iPad, så ordblinde og læsesvage kan gennemføre svendeprøve på linje med alle andre.

Inspirationen kommer fra samarbejdspartnere i Nordplus Voksen projektet Ord i Nord, som på tværs af de nordiske lande og med tilskud fra Nordisk Ministerråds uddannelsesprogram Nordplus udveksler erfaringer og idéer til pædagogiske løsninger i undervisningen af borgere med læse- og skrivevanskeligheder. 

voksen-002.jpg

Indblik og inspiration

Initiativet i Grønland og samarbejdsprojektet Ord i Nord er beskrevet i en ny publikation ’Voksnes nøglekompetencer – i et nordisk perspektiv’, hvor en række institutioner og organisationer deler ud af deres erfaringer med nordisk og baltisk uddannelsessamarbejde og Nordplus Voksen-programmet.

Publikationen giver et indblik i nogle af de nye, nødvendige skridt, som professionelle på tværs af landegrænser har taget for at fremme basale færdigheder hos voksne, for eksempel inden for læsning, skrivning, tal og it.

Få del i 9,1 millioner euro

Nordplus giver tilskud til nordiske og baltiske uddannelses- og samarbejdsprojekter og henvender sig til børnehaver og grundskoler, videregående uddannelser til voksenuddannelse. Derudover kan organisationer og erhvervsliv også deltage.

I 2016 er der afsat 9,1 millioner euro til netværks- og samarbejdsprojekter. Ansøgningsfristen er den 1. marts 2016.

Nordplus

  • Nordplus giver tilskud til udveksling af undervisere, elever, studerende samt til netværks- og projektsamarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og uddannelsesaktører i Norden og de baltiske lande.
  • Formålet er at fastholde samhørigheden mellem landene og styrke udviklingen og kvaliteten inden for uddannelsesområdet.
  • Nordplus omfatter i alt fem programmer, som tilsammen henvender sig til alle dele af uddannelsesområdet.

Følg med i europæisk og nordisk uddannelsessamarbejde

Kontakt

Jonas Toft Ludvigsen
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 78 13
Email: jto@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside