I forskningsprojektet har Julien Phillipe Duxin fokus på de biologiske og molekylære mekanismer, der ligger bag reparation af DNA-læsioner. I fagsprog kendt som DNA-protein krydsbindinger. De ødelagte DNA-strukturer opstår på grund af f.eks. påvirkninger fra miljøet eller kemoterapi, og de er under mistanke for at forårsage for tidlig aldring og kræft hos mennesker. På trods af DNA-protein krydsbindingernes betydning for menneskets sygdomme og sundhed, har forskerne i dag utilstrækkelig viden om, hvordan læsionernes repareres.
I modsætning til menneskets DNA har frøæg en bemærkelsesværdig evne til at gengive genom vedligeholdelse i reagensglas. Derfor vil Julien i projektet blandt andet studere et cellefrit system - afledt af frøæg - i reagensglas. Hans ambition er at kortlægge nogle af de centrale regulatorer af denne reparationsproces og forstå, hvordan defekter i denne proces forårsager kræft og aldring hos mennesker.
For yderligere informationer, kontakt:
Julien Duxin, Lektor og forskningsleder
Novo Nordisk Fondens Center for Protein Research
Københavns Universitet
Mobil: 93 56 55 71
Telefon: 35 32 50 00
E-mail: julien.duxin@cpr.ku.dk