Internationaliseringen af dansk forskning støttet med over en milliard kroner fra EU
Om Marie S.-Curie Actions
Delprogram under Horizon 2020, der yder tilskud til at uddanne og fastholde talentfulde forskere i Europa. Der kan søges om støtte til international forskeruddannelse, forskermobilitet og karriereudvikling f.eks. ph.d.- og postdoc-stipendier.
Opgørelsen vedrører delprogrammet PEOPLE med Marie Curie Actions i perioden 2007-2014.
Forskermobilitet ud og ind af Danmark
De over 150 millioner euro er blevet brugt til at uddanne cirka 800 forskere fra hele verden i Danmark og til at sende over 300 danske forskere ud i verden. I alt deltog danske institutioner i knap 400 projekter.
Samlet set er Danmark på en 9. plads, når det gælder EU-tilskud fra delprogrammet.
Forskernes fortrukne lande
Af opgørelsen fremgår det, at de udenlandske forskere typisk kommer fra Tyskland, Italien og Spanien, mens danske forskere typisk tager til Storbritannien og Tyskland for at videreudvikle deres kompetencer og prøve kræfter med et nyt forskningsmiljø.
Tallene viser dog også et tæt samarbejde med institutioner uden for Europa, med USA og Kina som de tætteste samarbejdspartnere.
Mobilitetsstipendier i Horizon 2020
Marie Curie Actions er også at finde i EU's forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020. Her er den danske interesse for mobilitetsstipendierne forsat, og de foreløbige tal lover godt for en ny dansk succes.
Skriv en god mobilitetsansøgning til Horizon 2020
Hvis du vil vide mere om mulighederne for mobilitetsstipendier i Horizon 2020, og om hvordan du skriver en god ansøgning, er der stadig ledige pladser på EuroCenter’s kursus om Individual Fellowships den 26. maj 2016 i København.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside