Netværksmøde for danske EU-rådgivere
EU-DK Support afholder i dag et netværksmøde med fokus på samarbejde mellem virksomheder og universiteter som partnere i EU-projekter, som er et vigtigt element i de europæiske forsknings- og innovationsprogrammer. Deltagere fra EU-DK Support arbejder alle med at rådgive danske ansøgere på bedste vis.
Og det går godt med at få danskere med i EU-projekter. Danske forskningsinstitutioner og virksomheder er stærkt repræsenteret i de europæiske forsknings- og innovationsprojekter. Ser man på de 20 fremmeste lande i Europa, ligger Danmark nummer 2, i forhold til hvor mange EU-midler Danmark henter hjem per capita.
Men Danmark kan gøre det endnu bedre. Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs deltager på netværksmødet i dag for at understøtte EU-DK Support’s fortsatte fokus på at løfte de danske rådgivnings- og servicetilbud, så Danmark kan deltage i endnu flere EU-programmer. Danmarks deltagelse i EU-programmerne har en høj prioritet for regeringen.
Udover talen af uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs vil der blandt andet være et oplæg fra Michael Browne, Head of Research på London College University, hvor de har gode erfaringer med at etablere samarbejder med virksomheder.
Om EU-DK Support
EU-DK Support er et nationalt netværk af bestående af rådgivere fra 35 offentlige institutioner, det være universiteteter, GTS-institutter, innovationsnetværk, EU regionskontorer, væksthuse, Creative Europe, Erhversstyrelsen, kulturstyrelsen og styrelsen for videregående uddannelser. Styrelsen for Forskning og Innovation er koordinator for netværket.
Handlinger tilknyttet webside