Offentlige innovationsprogrammer gør virksomheder mere produktive
De offentlige innovationsprogrammer består af en række netværk og projekter, som skal samle forskere, virksomheder og offentlige myndigheder om at skabe innovation og vækst. Den nye analyse fra CEBR understreger, at denne type mindre og målrettede forløb kan have stor betydning for virksomhedernes innovation og efterfølgende udvikling. Analysen peger på, at virksomheder, der har deltaget i innovationsprogrammerne, havde en øget produktivitet. Analyserne giver vigtig viden i forhold til udvikling og prioritering af fremtidige innovationsprogrammer.
CEBR har udarbejdet analysen på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet med henblik på at belyse produktivitetseffekterne af at deltage i forskellige innovationsprogrammer i perioden 2002-2012. Selvom flere af innovationsprogrammerne ikke længere eksisterer i deres oprindelige form, indgår de som en del af Innovationsfondens virkemidler. Udover at belyse den gennemsnitlige effekt belyses også effekten fra årtilår, og effekten af at deltage i flere programmer.
Analysens øvrige resultater
- Analysen viser en gennemsnitlig årlig stigning i produktiviteten på 3,6-4,1 procentpoint ved deltagelse i Innovationsnetværk eller Videnkupon.
- For nogle af innovationsprogrammerne, herunder Videnpilot, indtræder effekterne først efter et par år.
- Det ser ikke ud til, at programmernes effekt afhænger af tidligere deltagelse i samme eller andre innovationsprogrammer
Kontakt Styrelsen for Forskning og Innovation: Chefkonsulent Thomas Blomgren-Hansen, tlf.: 72318314 e-mail: tbh@fi.dk
Kontakt CEBR: Mette Lunde Christensen, tlf: 38153498 e-mail: mlc.eco@cbs.dk
Handlinger tilknyttet webside